“ SKAATØ Hr-:HnEn. 17 7 og fastlandet er rent. De andre løb er krogede med skjær og boer. Omkring Skaatø kan ankres: I Kor-sethavn paa sydøstsiden af Skaatø; større fartøier ankrer udenfor i løbet mellem Skaatø og den udenfor liggende holme paa 19 m. vand. Mindre fartøier ank1–er inde i havnen paa 11 m. vand. Her er flere indløb, hvoraf ()rmermden, der er trang og bugtet, men ren, kun kan bruges af smaafartøier. I Braatøbugten kan ankres paa sydsiden af Skaatø med 15 à 19 m. vand. I ])ønnevik i bunden af den store bugt mellem Korset og Hestetangen er l1 a 15 m. vand og slik. Ved .–1asvik ligeledes i bunden af bugten er god og rumme- lig ankerplads paa 13 a 22.5 m. vand og med god holdebund. Mellem Gumø og de udenfor liggende øer Oterø og Are m. fl. er urent, og farvandet benyttes ikke som seilled. Langesund mellem Gumø og Lange har dybde nok for indtil 4.5 m. dybtgaaende fartøier, men er paa flere steder, især i den østlige del (Kræppa), meget smalt, og passeres i alminde- lighed kun af smaafartøier og mindre dampskibe. I sundet, der idetheletaget er temmelig rent, kan stoppes ved at lægge til land. Val.s-und og BjFZl?ík8Yl7li(Z, nord- og vestenom Langøen, er begge snevre; det første kan benyttes af 1.3 a 1.5 m.’s og det sidste af l.9–2.1 m.’s dybtgaaende fartøier. ?I(l-S’lllTIl.Z7())’(Y(?)2, der gaar ind i fastlandet nordenfor Gjæren, har fra havet en længde af ca. 6 km. og er i sin ydre del bred - indtil 1 km. – medens fjordene indre del er trang. Paa sydsiden ligger Gamle Portø‘r, god ankerplads for de største far- tøier med 22.5 a 28 m. vand og lerbund. Indløbet er rent, lige- som Haslumfjorden, men det er vanskeligt at komme seil med nordlige og østlige vinde. Portør. havn ved nordspidsen af Gjæren er snever, men godt beskyttet og med god holdebund – ler- og sandbu11d paa 15 a l9 m. vand. Med sydøstlige vinde kan man ei komme seil. Den kan anløbes med indtil 4.4 m. dybtgaaende fartøier. Saa store fartøier bør dog i stormende veir kun nødtvungent søge denne havn, da indløbene er meget snevre og urene. .Iomj’rulan(l jyr, midt paa øen Jomfruland, fast fyr med blink hV9I’t Ve minut, af 2den orden, anbragt i et rundt, hvidt sten- taarn 23.8 m. høit; lygten ligger 40.8 m. over havet. Fyret, som først byggedes i 1839, ligger under nordlig bredde 58Ô 51‘ 52“ Og under længde vest for Kristiania meridian lo 7‘ 23.6“ Fyret har taagelur. . To mil fra fyret sees kun blinkene, hvis lysvidde er l8 kV3Yt1nil. I2 – Brstsberg amt. 1I.
Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/182
Denne siden er ikke korrekturlest