Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/183

1 78 BHATsB1–;HG AMT. . Stavseng(m.fyr paa Skaatø, fast, rødt fyr af 5te orden, anbragt i et gult træhus med taarn, lyset er 25.1 m. over havet Fyr-et, som er skjærmet for Butteboen, anlagdes 1874 og har en lys- vidde af 7 kvartmile. Det ligger under nordlig bredde 58Ô 51‘ 10“ og under længde vest for Kristiania meridian lo 15‘ 44.6“. Strømtangen fyr-, fast rødt fyr af 6te orden paa vestsiden af indløbet til Kragerø, i et gult træhus; lygten er 7’.8 m. over havet. Fyret, som ligger under nordlig bredde 58Ô 5O‘ 25“ og under længde vest for Kristiania meridian lo 15‘ 14.6“, har en lys- vidde af 6 kvartmile og lyser fra S. 3f4 O. indtil N. af-1. V. De forskjellige seilløb er i fornøden grad forsynede med mærker. Strømmen udenfor kysten sætter næsten altid vestefter; undertiden med en fart af 3 mil i vagten. Med vestlige storme høst og vaar løber den ofte østover. Den spores indtil 5 mil af kysten, men løber stærkest et par mil af kysten. Mellem og indenfor skjærene løber den ofte østefter. Ebbe og flod er ubetydelige. Havnene er kun i strengere vintre belagte med is, og da især i januar og februar, til hvilken tid ogsaa bælter af drivis fra Kattegattet sætter op mod kysten. Lodskuddene udenfor kysten er temmelig ensartede, 100– favnedybden træffes ca. l mil udenfor kysten. J ordsmon. Paa fastlandet og de indre øer er muldblandet ler og myr almindeligst Paa de ytre øer er derimod sand med ler undergrund for det dyrkede jordsmon. Paa Jomfruland er bunden rullesten, og paa mange steder fra 1 til 3 meter mægtigt lerlag, øverst paa –indsiden er et tyndt lag muld blandet stærkt med sand. Hele skogen staar i sandjord; paa ryggen af øen samt paa ytersiden ligger rullestenene i dagen. Grundfjeldet stikker op ved Saltsten og Djupodden. t D yr kbar mark. Den meste dyrkbare mark ligger paa halvøen søndenfor Kilefjorden, tildels paa Ska-atø og Jomfruland og videre spredt ved kysten og mellem fjeldene paa halvøerne og øerne. – Jordbunden er i almindelighed frugtbar, og klima og jord- bund gjør herredet særlig skikket for frugtavl. Der er ikke synderlig nyland opryddet i de senere aar. Dyrkningen af korn og turnips er aftaget lidt, og dyrknjn- gen af poteter er tiltaget lidt. Dyrkningen“ af eng-frø er ikke almindelig – Bedre redskaber er blevet almindeligere, og antallet af slaa- og meiemaskiner er tiltaget.