Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/189

184 BRATSBERG ‘mT. Grubedrift. I Skaatø herred holdes i frist følgende gruber: Fru Ankers grube, grex-inde Wedels grube, gamle grev Ferdinands gi-ube, gamle Kaasefjeld grube, nordre Kaasefjeld grube, Tangmyr grube. Heimyraas gruber, Bjørnaas gruber, Bukkefjeld gruber, Ankers gruber, Kalstad Gruber ved Kalstad, nordre. V Paa L(mg“ og Gumø ligger mange gruber. Det vigtigste ertsdrag gaar midt paa Lange fra Vestre og Østre Bjørnaas over Myrskjærpet, Christine og Halvorsens gruber til fru Ankers gruhe, derfra over Neues Gliick, Fr. Kaas, 0ldermands skjærp, Vestre og Østre Rønning til grev XVedel og grevinde W’edel – frem- deles over store Kaja, Caroline Wedel, Nordgangs skjærp, Vestre og Østre Kampeha-ug, ældgamle Grube og Snippe„ samt Kaas gi-ube. Alle disse gruber ligger paa et eneste drag. Et andet drag gaar over Høimyraasen. Videre er der skjærp langs vestkysten af Gumø og i nærheden af Kjørebund paa La“ngø. Isoleret ligger Kaasefjeld grube samt P. Ankers grube Ertsen paa den store grubelinje er magnetjernsten, funder- tiden med jernglimmer. En stoll nærved østre Lange gaard løser gruberne lige til grevi11de Wedels grube Høimyraas gruber ligger paa et ertslag i hornblendeskifer. Ertsen er paa denne linje jernglands og magnetjernsten, og malmen er, i modsætning til den forrige linjes, kvartsrig. Gruberne har tilhørt dels FritZø og dels Bærums jernværk; førstnævnte Værk har ogsaa havt gruber paa herredets fastland, af hvilke de paa Nordre Kalsfad ved Kragerø var de vigtigste Driften i Langø gruber standsedes i 12–tör-G efter en produk- tion fra aaret l79O af 428 407 tøn(ler eller ca. 2O0 OOO tons malm a 450fo-500Zo jern. Efter en af bergmester Paaske opstillet beregning skulde ved Langøgruberne med en produktion af 2O OO0 tons aarlig kunne udvindes malm med 450fo jern for kr. 4.64 pr. ton. Omkring Kragerø er især paa F1“ydensborgs grund i ældre tider uddrevet apatit. Nogle apatitførende gange forekommer paa og ved Valberg. Flere feltspathb1–ud er der i herredet. Paa Skaatø er anlagt en feltspathmølle. Bruddet paa en gang ved gaarden Kalsta(l er det største. Gangen er paa det bredeste 17 m. og har en længde af 4O m.; den indeholder næsten blot feltspath og kvarts i godt adskilte partier. Beliggenheden er slig-, at man paa en kort selvvirkende traadbane kan bringe feltspathe11 direkte i skibet. Euxenit fore- kommer i ikke ringe mængde. Høiere op i Kalstadaasen er en