Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/196

BAMLE HEHHED. 191 Stathelles areal er O.24 km.2. Bamle herred uden lade- stederne Langesund og Stathelle udgjør, som før omtalt, efter den officielle Statistik 286.83 km.2 Bamle herred er i det hele gjennemskaaret af fjorde, forsænk- ninger og dalfører; mellem disse ligger aasstrækninger, der hæver sig til omkring 2O0 meter. Ved disse forsænkninger og dalfører er herredet sønderskaaret i smaadele. Landet mellem Frier i øst og dalstrøget mellem Ombordnes og Rognegaardene i vest har en fra den øvrige del af herredet forskjellig karakter, idet det bestaar af siluriske bergarter, lerskifere og kalkstene. Denne del af herredet falder steilt af, saaledes Rogn;flaaet og Høgenhei, mod det lavere liggende gneisland. De to nævnte skraaninger er bekjendte sjømærker. Dalstrøget mellem Rognegaardene og Ombordnes eller Regns- (Z(IZ(?Yl er temmelig bredt og aabent; i den nordlige del ligger Stokke:;atn; den sydlige del har adskillig dyrkbar mark. Medens østsiden af dalen er steil med siluriske lag, er den mod vest begrændset af svagtskraanende heistrækninger af grundfjeldets bergarter. Andre dalfører i herredet er: Herre(lalPn er en trang, af steile bergvægge begrændset dal, der gaar ind fra Frier i herredets nordlige del; den udvider sig og giver plads for en hel række af vande: Hellestvetvatn, JIidtvatn, Flaateuatn, Rørholtvatn og Rørholtj)or(len; med undtagelse af det førstnævnte ligger de i grændsen mod Solum og Drange- dal heri-eder. Dalen har kun lidet dyrkbar mark og sparsom bebygning. Fra sydenden af Flaatevatn gaar et skar over til Bamlevatn omtrent i herredets midte og fortsættes herfra til Aaby[jorden i .4aby(»lvens dalføre Omkring Bamlevatn og i dalførets nedre del er endel dyrk- bar mark; høiere oppe er der kun enkelte gaarde. Fra sydenden af Rørholtfjorden strækker sig to parallele skar, der sluttelig forener sig, over mod Fossingfjorden. Begge har kun lidet dyrkbar mark. Der er iBamle herred et net af hinanden krydsende mindre dalfører, der adskiller heistrækningerne; disse dalfører er som regel trange og har kun smaa strækninger og flekker dyrkbar mark. Meget høie fjeldtoppe er der ikke i herredet. Trigono- metriske punkter er: Nyk;jør1atten, Havsaa-sen 277 m., Æ9efjeld 160 m. høit og 14a“s;f)eld 191 m. høit. Fjeldene har i regelen afrundede former. Andre større høider er Løvmarkaa.s-en (250 m.) øst for Rør- holtfjorden, þEølbuaasen (235 m.) nordvest for Fjølbuvatn. Hers-