Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/197

192 BRATSBERG AMT. Jfjel(l, iherredets høieste maalte fjeld (281 m.) og Mataa-sen (219 m.) øst for Sto-r77skvatn. Bjørvandsaasen (l88 m.), Guriheia (190 m.) og Tiurleikaasen (174 m.) ligger paa heien nord for Bamlevatn, øst for Flaaten og vest for Frier. Geologi. I den største del af Bamle herred er det grund- fjeldets bergarter, som danner undergrunden. En strækning fra Langesund og til Brevik, mod vest begrændset af Stokkevatns dalføre, bestaar af si1uriske la-g. Der er gammel granit paa grænd- sen mod Solum. Vasdrag. Bamle hører til Kammerj’o.9el1:ens, HCfI’BPl7’P]l-9, Gungeelvens, .4abyelc?ens og Helleel-vens nedslagsdistrikter. Nedslags(listrikter: Km.9 Km.9 Kammerfoselvens .... . 22 .4 Sage1vens ....... . 2.0 I–Ierreelvens (Rørholtlangen) . . . 54.1 Sum. Herreelvens .... “. . 56.1 Gungee1vens (Bakkevatn) . . 67.2–G Aabyelvens (Bamlevatn) . 45.7 I–Ielleelvens (I–Iulvatn) . . . 4.9 Kammerfoselven og Herreelven er omtalte tidligere under den almindelige beskrivelse af vasdragene. .“1alry1)l1:vn eller Bjørkesetelven er afløbet for Bamlevatn og flere dermed forbundne vande. Den afgiver drivkraft til flere sag- og møllebrug og er af vigtighed for tømmerflødniugen fra Bamle. I forhold til vasdragets størrelse flødes der meget tømmer i Aabyelven –- i femaaret 1876–8O 3785 tylvter. Flødningen har hindringer at kjæmpe med, som liden vand- føring, ugrei elv og især kollisioner med brngene. Regler for fællesflødning vedtoges i 187O og approberedes i 1872. T rosbyelven kommer fra Fesettjern, gjennemstrømmer Hauke- dalsvatn og falder ved Trosby i havet. G1mgeelven kommer fra Storfiskvatn, gaar gjennem Traavatn og Grummestadvatn og falder i Fossingfjorden. Vasdraget er af vigtighed for tømmerflødningen. I elvene fiskes noget laks og derhos ørret. I n d s j ø er.“ Efter karterne er der 66 indsjøer, som helt eller delvis tilhører Bamle herred. De betydeligste er: Rørholffjox-dem