20O BBATsBEHG AMT. Apatiten paa Ødegaarden optræder paa fladtfaldende gange med enstatit, hornblende, glimmer og flere mineralier. Disse gange har forskjellig mægtighed, ofte kun nogle faa centimeter, men de kan svulme ud med mægtigheder over 3 meter. Gruberne, hvoraf de fleste har været drevet af et fransk selskab og endel af et norsk selskab, ligger paa en strækning af 2 til 3 km. efter hverandre fra sydvest mod sydost. Temmelig betydelige anlæg er gjort her paa Ødegaarden, med stoller og maskiner ligesom med indretninger til at vaske apatiten. Thorit blev i 1895 fundet i det franske grubekompanis apatit- gruber.– I 100 m. og l35 m. dyb under dagen optraadte thorit som et besteg paa apatitgangen; den blev brudt og fordret til dagen og underkastet opberedning, og der blev paa denne maade udvundet ret betydelige kvantiteter thorit. Foruden paa Ødegaarden er apatitførende gange fundne mange steder i Bamle, uden at de dog har givet anledning til varig drift. Blandt de steder, hvor der har været skjærpet efter apatit, kan nævnes Svinland Valaasen, nær Melby, Rosl(mdsaa-sen, ved gaar- den Haj’sund, Østre IØørstad og Vestre ]i3ørstad, Valle, Bageromen, Froste, Bjordammm, Haugen. Ved gaarden Havre(lal har et forholdsvis sjeldent fosforhol- digt minera1, Wagnerit eller Kjerulfin, været gjenstand for drift. Den optraadte her urege1mæssigt paa en gang. Paa de apatitførende gange er paavist en hel række mine- ralier, ca. 25, deriblandt store krystaller af enstatit. Feltspathførende gange har som nævnt været bearbeidet flere steder, saaledes Feset og Trosby feltspathbrud med en aarlig produktion af ca. 600 ton ved hver forekomst. I s. I Bamle er der isdam1ne paa følgende steder ved: Tegdal, Bagerovn(ɔn, VallP, Ti-osby, Bree;ik.s-tramZen, Elvik. Ry(Ining(1n, ]Øellestad i Stathelle, (Ỳds-igten, 0Ill“bO)’(Y)l(’–S“, Findal, IIavraaker, SI1ýerkcÐ. SZZ]“(’“)’k(’ø(’72, Sl()’ff(’bOg(’7l, A–S’(Z(IZ, .–Is(Ialry(b:–ing(–n, T1;eitanstrand, Traak, SiOan. I 33 ishuse er i vinteren 1895–96 med 470 mand skaaret ca. 45 OO0 skibston is. In(lustri. Bamle (’(?ZZ2lZ()–S“(Zf(lb)’ik ved Herre cies af et aktieselskab, er anlagt i 1888 og sysselsatte i 1895 102 arbei- dere i ca. 5O arbeidsuger. I Krabber(1dsfrand i Bamle er ba a-db yggeri. Arbeidsstyrke 2 mænd i ca. 40 uger. Der byggedes i l895 ca. 35 kagger eller skjægter til værdi af ca. 25O0 kr.
Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/207
Denne siden er ikke korrekturlest