Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/219

c 212 BRATSBERG AMT. Langesund omgives af Ba-mle herred, af hvilket det udgjør en del. Langesund by har en temmelig betydelig udstrækning, idet hele Langøen hører til byen og videre landstrækningen op mod Slaat- tenes gaards bygningen og mod Langesunds ha-d. Den strækker sig“ud til skjæret SÅZj(8I’(’g, hvilket hører til byen. Slaattenes park ligger inden byen. Grændsen mellem Bamle herred og ladestedet Langesund er bestemt ved love af 20Zs l842 og gøs 77, samt ved opgangsforret11ing af 2Vj“ä 184?3„ stadfæstet ved kgl. reSol. af Ve l844. Ifølge disse skal grændsen være: «Fra vandet i skibsløbet og følgende et stengjærde opover og bagom den nordre del af Holdens jorde og Lars Holdens samt Jens Gjerseths huse og haugetomter i sydlig ret-ning, dels efter indl1egning og gjærde og dels langs aasfoden til Holdens sydlige gjærde, derfra i vestlig retning til banegrinden over landeveien; fremdeles i samme retning efter et gjærde til bjergets affald; gaar derefter under bjerg- eller aasfoden paa vestlige side af reberbanen. indtil hvor bjerget ophører, og fremdeles efter et op- sat stengjærde og lien mellem de saakaldte Hestehauge og Bane- løkken til en grind over veien, der fører til gaarden Nustad, føl- ger derefter i østlig og sydlig retning gjærdet mellem madam B. Wrights og Jørgen Wrights eiendomme til dettes søndre ende i Kalkovnen og gaar derfra i samme retning lige til vandet.» L(mgøen er derhos ved loven af 12Zå 1877 henlagt under ladestedet. Langøen, som ligger paa sundets høire eller østre side fra indseilingen, regnedes efter Th“e allerede i forrige aar- hundrede til ladestedet Langesund. I Langesund by ligger fra syd mod nord en række aaser, T()ld(1agf(1(1sm, Kirk(–aasen og Kongsh(11“waa.S“m. N ordligt i byen lig- ger en strækning, som kaldes SI1“m7)(“nor, hvor der bor arbeidere og fiskere Nordligst ligger gaarden HGZ()]l. Langesunds ældre del er uregelmæSsigt bebygget, og for en menneskealder siden var hele byen uden nogen regulering, idet enhver efter forgodtbefindende byggede paa den grund, han havde fæstet eller kjøbt, saa at der fremkom en broget uregelmæssig bebygning med smaa gyder og krinkelkroge. W Den nye del af byen er mere regelmæssig bygget efter auto- riseret plan. Paa den- del af byen, som kaldes Smidjetangen, ligger hu- sene spredt med trange smug. Nærmest sjøen gaar en gade, som heder Vaferlandsgade, et navn, som gaden har faaet i den tid, da hollænderne hentede