Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/232

S’l’ATHEI‘1.E 1.AD1–:sTEn. 225 Grændsen mellem Bamle herred og Stathelle er bestemt ved lov af 20de august 1842 og er nærmere bestemt ved opgangsforretning af 26de mai l843, stadfæstet ved kgl. resl. af 7de februar l844. I denne angives grændselinjen saaledes: « Fra en skibsfortøiningsstolpe paa Mølletangen ved vandet gaar grændsen i lige linje i sydvestlig retning til et krydset furu- træ og derfra til et blinket furutræ søndenfor en stor sten; frem- deles i samme retning efter tvende blinkede furutrær, det sidste paa en fjeldknat søndenfor veien til Krabberød, følgende derefter bemeldte vei til det mærkede furutræ paa nordre side af bemeldte vei, derefter til en hestemølle, følgende dennes vestre og søndre vægge lige over veien til en fjeldknat paa søndre side af veien, der fører til Kjellestadhusene; følgende derefter østre kant af landeveien til en grind paa Laavehaugen; gaar derfra til en bro over den saakaldte Kverndalsbæk, følger derefter gangstien, der gaar til jordstykket Bunes, følger derefter gjærdet for dettes jor- der i vestlig og sydøstlig retning til dettes ende ved det saa- kaldte Koskjær ved vandet og saaledes, at Gjermundsholmen ind- befattes under stedets ten-itorium.» Stathelle har en hovedgade, som ikke bærer navn. Husene er for den a1lerstørste del bygget af træ, og er hvidmalede. Byen ligger paa kalksten og skifer. Ved kongelig resolution af 22de februar 1774 fik Stathelle rettigheder som losse- og ladested. I reskript af 4de december 1807 nævnes Stathelle og Kjelle- stad som til losse- og ladefrihed priviligerede steder, der frem- deles deltager i Skiens og Porsgrunds – privilegier, imod at de handlende svarer forholdsmæssig deres “andel til Skiens og Pors- grunds fælles offentlige udgifter og ligninger. Stathelle synes først at have nydt samme handelsrettigheder som Brevik og at have været anseet som en del deraf. Om Stathelle skriver Løvenskiold i 1784: «Det ligger i Bamle Sogn lige over for Brevik, herunder be- fattes Kiellestad og Stathelle som tilladte Laddesteder siden den 21de Februar 1774. Her bor 2 Kiøbmænd, en Toldbetjent og 2 Røyerter. Handlingen drives mest paa Holland. Her blev bygget 1781 et smukt og stort Skib.» Om Stathelle skriver Thue i 1789: «Stedet er Aar efter andet blevet mere bebygt af Arbeidsfolk, som af tvende Kiøbmænd har deres Fortieneste, og er her tillige anlagt et Giestgiverie. Ved Stathelle maae de fleste skibe ankre, som agte sig over Fr-ie1–fjord til Porsgrund, formedelst den stærke Strøn1. 15 –- Bratsbe1–g amt II.