Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/255

248 BRATSBERG AMT. Fjeldet paa Slemdals østside tiltager i høide mod nord og øst. I høiden er det forholdsvis fladt og navnlig i den nordlige del meget myrlændt. Enkelte toppe hæver sig over omgivelserne, saaledes: .Rauberjjeld, 568 m., paa grændsen mod Sandsvær, det er i høiden fladt og stærkt myrlændt. Længere syd, ved grændsen af Lardal ligger det 623 m. høie trigonometriske punkt Vindjjeld, vistnok det høieste punkt paa østsiden af dalen inden herredet. Mindre toppe er de nærmere dalsiden liggende Hogstahovde, 568 m., Melkollen, 482 m. og Kistekollen, 259 m. I den nordre del falder den heromhandlede fjeldstrækning steilt ned mod dalen. Længere nede blir der ned mod dalen et bakkeland. Dalsiden er dog næsten overalt stei1ere paa dalens østside end paa vestsiden. Slemdalen danner fortsættelsen af Myklevatns bassin i Sandsvær. Hvor den kommer ind i herredet, er den en trang, høitliggende fjelddal med lidet dyrkbar mark. Den udvider sig snart til Sporevatns bassin, men bliver igjen straks nedenfor til en trang fjeldkløft, hvor kun elven faar plads. Nedenfor gaarden Vanebu, hvor dalbunden endnu har en høide af 270 m. over havet, ud- vider den sig atter ved Vanebuvatn, bliver saa igjen trangere, sænker sig raskt ned og udvider sig atter nedenfor sammensfødet med Solverødbækkens tverdal. Dalsideme bliver nu fladere, navn- lig paa vestsiden, hvor der mod dalen bliver temmelig brede bakker, dalen bliver bredere, in(leslutter mere dyrkbar mark og faar flere store vande: Opdalsvatn (96.1 m. o. h.), Gorningen (75 m.) og Laks- sjøen (39 m.), samt endelig Farrisvatn (21 m.), hvoraf dog kun en liden del tilhører Slemdal herred. Fjeldene paa vestsiden af Slemdalen er den østlige del af den fjeldstrækning, der adskiller Slemdalen fra Mo- elvens dalføre i Gjerpen og mod nord fortsættes ind i Sandsvær herred. Her er flere skar end i fjeldene paa østsi(len af dalen. I høiderne er fjeldene for det meste flade; de naar i den nordlige del op til omkring 70O m. Skraaningen mod Slemdalen er, som før nævnt, slakere end paa dalens østside og bliver ne- derst bakker, hvor det meste af herredets dyrkbare mark ligger. Nordligst er sammenhængende fjeld, hvor de høieste toppe, Bølene og det trigonometriske punkt Blaajjeld, 658 m. høit, ligger i og straks vestenfor grændsen mod Gjerpen herred. Et høitliggende, ubebygget fjeldskar fører over til Luksefjeld- vatn i Gjerpen herred, og dette skar adskiller dette fjeld fra den strækning, hvorpaa Reipeknuderne (63O m.) i grændsen mod Gjer- pen samt Skriua (395 m.) ligger.