Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/266

GJERPEN HEHBEn. 259 Selve Gjerpens area1 uden byerne. udgjør efter den officielle Statistik 380.91 km.2, hvoraf 364.71 er land og 16.20 er indsjøer og elve. Moelvens dalføre gjennemskjærer herredet i den største del af dets længde; i den sydlige del er et af talrige elv-e og bækkedrag gjennemskaaret slettelandskab, der i herredets sydvestlige del støder til Skienselven. Herredet deles paa denne maade i tre dele: Landet øst for Moelvens og Skienselvens dalfører, Mo- elvens og Skienselvens dalfører og landet vest for Moelvens dalføre. Landet øst for Moelvens og Skienselvens dalfø- rer er den vestre del af fjeldstrækningen mellem Moelvens dal- føre (Gjerpendalen) og Slemdalen; mod nord fortsætter den ind i Sandsvær. Denne strækning har sin største høide i den nord- lige del, hvor den hæver sig omkring 70O m. over havet. Fjeldene er i høiden som regel flade, men har steilt fald - især i herredets nordlige del – mod Moelvens dalføre. I den sydlige del blir det et stærkt kuperet aasland. Nord1igst er Bølene, 653 m., og det trigonometriske punkt Blaajjeld, 658 m. høit, de største høider. Ved et høit fjeldskar, hvori litle Økteren og et par sætre ligger, og hvorigjennem fører vei til Vanebusæter i Slemdal, skilles dette fjeld fra en sydligere fjeldstrækning, hvis høieste punkter er Reipeknuterne (630 m.) i grændsen mod Slemda1 og Teigkollen (391 m.). Ved et andet trangt og høit fjeldskar skilles igjen den fjeld- strækning fra en anden sydligere, hvor Dan.9e)fleld (479 m.)*) og Pikhuen i grændsen mod Slemdal og det trigonometriske punkt Skreihelle (ikke Skreihellefjeld), 547 m. høit, 1igger. Mod syd sænker fjeldene her sig svagt mod et bredt, mod øst afsmalnende, vel bebygget, men af bakker og smaa aaser stærkt gjennemskaaret dalstrøg, der kommer op fra hoveddalføret, og hvis inderste del indtages af Heivatn. Søndenfor dette følger igjen temmelig betydelige, men mindre sammenhængende aaser; det trigonometriske punkt Vealøs (ikke Vealøsfjeld), 508 m. høit, og Kveksaas adskilles ved Djupedalm, et skar med nogle pladse, hvilket søndenfor de nævnte fjelde forgrener sig mellem de lave, skogbevoksede aaser, der strækker sig nedover til grænd- å=– ’) Naar der ovenfor I pag. 27 staar angivet DanseZZjergenc som høieste fjeld i Gjerpen, da er dette en feiltagelSe. Det høieste grændsefjeld mellem Luksefjeld og Sande er Narejjeld, 787 m.