Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/267

260 BRATSBERG AMT. sen mod Eidanger; imellem disse aaser er en temmelig tæt bebyg- ning. Mod vest begrændses disse aaser af Lerkupelvens aabne, myrlændte dalføre. Moelvens dalføre eller Langerudsdalen er den sydlige fortsættelse af Langerudsdalen i Sandsvær herred og er, hvor den omtrent i vasskillet mellem Logens vasdrag og Skiensvasdraget kommer ind i herredet, et trangt fjeldskar med myrlændt bund; kun nogle sætre ligger her. Den sender en sidedal mod øst, hvilken danner den sydlige begrændsning for SolemsjÌjeld, høieste top (Vardefjeld 785 m.), af hvilket den sydligste del til- hører Gjerpen, og som sænker sig ned mod den nævnte forgrening af dalen og mod Økteren. Foruden hoveddalen, i hvilken Mo- elven, eller som den her kaldes Besstulelven, strømmer, er der en sidedal, hvori Økteren ligger, og som senere som en trang, brat fjeldkløft bøier vestlig og ved nordenden af Luksefjeldvatn forener sig med hoveddalen. Dalen har et betydeligt fald fra Besstul ned mod Luksefjeldvatn. Dalen og sidedalen omfatter en fjeldstrækning, hvis øverste top er Grø)mekollaas 648 m. Søndenfor Grønnekollaas ligger i dalen det betydelige Lukse- fjeldvatn, ved hvis nord- og østside der er adskillig dyrkbart slettela11d. Søndenfor dette blir den igjen paa et stykke snev- rere, men udvider sig snart igjen til et bakkeland, der mod syd til- tager i bredde, og som gjennemskjæres af talrige elvedrag, der sluttelig udmunder mod Skiensvasdragets dalføre i egnen omkring Skien; dette bakkelandskab er et af fogderiets frugtbareste og tættest bebyggede strøg. Dets bredde varierer mellem 8 og 4 km., og dets længde er ca. 10 à 11 km. Mod syd fortsættes dalføret i Skiensvasdragets dalføre, mod øst begrændset af Lerkupelven og de omliggende myrer. I Gjerpen har dette en bredde af ca. 2.8 km. og strækker sig sydover mod Porsgr1md, her dog afbrudt af en lav aas. Det er mest en myr- lændt, temmelig høitliggende flade, der dog ogsaa har meget dyrkbar jord. Landet vest for Moelvens dalføre har ogsaa sine høieste fjelde i nord, hvor der er et nogenlunde sammenhæn- gende plateau, gjennemskaaret af enkelte,– ikke – særdeles dybe skar og tverdale, saaledes: Eiangselvens skar, som fra Eiangsvatn i grændsen mod Sande gaar ned først i sydlig og siden i østlig retning. Da- len er trang og har kun sætre, naar undtages en enkelt gaard henimod dens munding i Besstuldalen. Grønsj øb ækkens dalføre er et fjeldskar med nogle smaa- vande og et par sætre og udmunder ved Luksefjeldvatn. Linddalselvens dalføre begynder ved Svanstulvatn og gaar først sydlig og saa sydøstlig, indtil det udmunder i Moelv-