Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/269

262 BBATsB1::1xG AMT. Færder fyr, Torungen fyr (ved Arendal) og i gunstigt veir Gausta. Geologi. Hele den del af Gjerpen, som ligger nordøst for en linje fra Narefjeld til Skreihelle, bestaar af syenit, der stiger temmelig raskt og da-11ner en lidet bedækket fjeldmark, hvor der er skog i forsænkningerne. Derhos optræder paa en strækning augitporfyr. Den dyrkbare og frugtbareste del af herredet er den laveste, i Skiensdalen liggende del, der bestaar af siluriske skifere og kalkstene, og som delvis er bedækket med ler. Dette er stræk- ningen fra Porsgrund over Skien, Gjerpen og Fossum og en stræk- ning videre mod nordnordvest. I herredets vestlige del, vest for Sandaaen, er der gammel granit, som er skogbevokset. Over de siluriske lag staar paa Skiensdalens østnordøstlige side en sand- sten, der ikke giver god undergrund, og som er tyndt skogbe- vokset. Hvor sandstenen afløser de siluriske lag, afløses det dyrkede land af skog, og landet reiser sig. Vasdrag. Herredet hører til Skiensvasdragets nedslags- distrikt for den allerstørste del, men mindre dele af herredet har afløb til Slemdalselven og Farrisvatn, hvilke vasdrag tidligere er omtalt i den almindelige beskrivelse af vasdragene (I. pag. 168– 169). Høist ubetydelige dele af herredet har afløb til Daleelven, Logens vasdrag og til Bjørkedalsbækken*). Nedslagsdistrikter. Km.9 Slemdalselvens og Farrisvatns . 40.0 Norsjøs ......... 0.2 Ellers Skiensvasdragets .... 341.4 Sum Skiensvasdragets . . . 341.6 Dalee1vens (Logens vasdrag) . 2.1 Bjørkedalsbækkens ..... O.5 Indsjøer. Helt eller delvis i Gjerpen herred ligger efter karterne 84 indsjøer; de betydeligste er L–uksefleldvatn, 4.4 km. langt med meget vekslende bredde og uregelmæssig form; størst er bredden i den sydlige del, op til l.4 km.; Økteren, 4 km. langt og indtil 1.2 km. bredt i den nordlige del; Eiang.s“vatn til- Û) Som Besstulelvens kilde angives i I. pag. 102 Aasvatn, men hove(lelven kommer fra Finvol(ltjern. Den optager en liden elv, som heder Aaslivaselven, som kommer fra Aaslimtn, hvorpaa de to elve efter sammenstø(let kaldes Stor-el1“en.