Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/275

268 BRATSBERG Au-r. Gjerpen, maaske Gla-ser gruben, som først er blottet af Hans Glaser. Jerntilvirkningen foregik den gang ikke i masovne, men i aabne esser, hvor jernmalmen reducertes og saa hamredes, hvoraf benævnelsen hammerværker. t “ I l558 fik en «Mester Wulf Hammersmed» Brev paa en Kronens Jernhytte og Fos at bo paa.» Det er uvist, om dette var Fossum. Efter en skrivelse fra kongen af 24de august 1602 laa «en Jernhytte og Saug, som tilhørte Kongen og Kronen, ved Skeens Kiøbsted og havde i Fortiden været brugt af den afdøde Borge- mester i Skeen, LauritZ Rasmussen; Denne Hytte og Saug med de fra gammel Tid dertil liggende Hauger og Jorder bevilgede Kongen at maatte overdrages til den da værende kongelige Sek- retær, Jørgen Brochenhuus til Rynkebyegaard, imod at svare af Hytten aarligen 2O gamle Dalere og hvert tiende Skippund af det ved Smeltning udbragte Jern». Forleningen udløb i 1611, og lensherren von Pappenheim modtog hytten paa kongens vegne for at bortforlene den mod afgift. I en beretning fra 1622 af bergmester Tobias Kupjer heder det: «Ved Skeen er Jernbergverket til liden Nytte, da dog den Egn er rig paa skiønne Jernmalme, som ere tienlige for Staal- Tilvirkning. Af samme Jernmalm er besluttet at bringe nogle Tønder til Bergums Herred for at prøves i Høiovnen.» Smeltning i masovn var efter dette ikke kommet istand her endnu, men vel i Bærum. Kristian IV gav under 25de oktober 1624 Johan Post og Herman Krefling med flere (det saakaldte jernkompagni) privile- gium paa jernværker, ret til at anlægge hytter og hammere o. s. v. Værket kaldtes da Fossum 1O aar senere gik det over i et nyt kompanis eie. Befalingsmanden over Bratsberg len, Eiler Urne, fik under 2den oktober 1625 kongl. befaling til at overlevere værket. Under l7de oktober l627 fik kompagniet «Jernkompagniet» privilegium paa al bergværksdrift i Norge, vistnok med pligt til at drive de fundne gruber. Ved en i 1635 truffen overenskomst beholdt Johan Posts søn Henrik Post, boende i Skien, tilligemed nogle andre interessenter, dette værk, men han synes ikke at have drevet det før, da der den 5te juli 1633 kom ordre at til- tale ham for lagmanden til værkets fortabelse, fordi værket ikke blev fortsat. Senere, i 1657, tilhørte værket Preben von Ahnen til Fosnes, som antages at have anlagt et kanonstøberi ved Fossen. I 1669 overdrog han værket til Peder Børting (død 1712). Derefter overtoges Fossum af hans søn Cai Børting og hans svigersønner c