SOLUM Hr-:BRE1). 301 Andre høider, der hæver sig over nabohøiderne, er det trigonome- triske punkt Sti-fjeld – 264 m. –- nordenfor Kilevatn; Vaslø-2f)eld - 400 m. – paa grændsen mod Hollen og endelig Sforeberg – 268 m. – i den sydligste del nordenfor Flaatevatn. Paa adskillige toppe er masser af løse stene af forskjellig form, snart uregelmæssig oplagte vardeformer, snart som lange mure som paa Vardefjeld. Solum herred har granit “i undergrunden; denne er imidlertid dels dækket af moræner – saaledes ligger den store moræne (ffeite-ryggen foran Norsjø –, dels ligger over det faste fjeld sand og ler langs Skienselven, ligesom udfyldninger af sand og lei- forekommer i Mælum og paa strækninger langs Norsjø. Det dyr-kbare land staar i frugtbarhed tilbage for landet i nabohe1–redet Gjerpen paa den anden side af Skiensdalen, hvor siluriske skifere og kalksten danner undergrunden. Gjeiteryggens øverste del ligger 119 meter over havet. Yngre skjælbanker, mest postglaciale sjøskjæl, er der ved Aafos ved Skien, 39.2 m. o. h., ved Løveidet, 37.6 m. o. h., ved Ommedalsstranden, 31.4 m. o. h. og ved G–Y–avebakken, 23.5 m. o. h. Norsjø har været en fjord, hvori havet har gaaet ind, eftersom disse sjøskjæl ligger op til en høide større end Norsjøs. Den under gaarden Gisholt liggende St. Michaels kirke er før (I. pag. 53) omtalt og skal senere omtales under kirker. Derhos er der paa grændsen mod Hollm, i nærheden af gaardene Bo-uset og Tveitan, i et fjeld, som kaldes G–utuf)’eld, en hule, som kaldes Mandslahullet; det er en liden hule med snever iudgang, men med aabning opad, saa man kan lade sig glide ned gjennem denne; i den indre del udvider hulen sig, saa fire mænd kan godt faa p1ads. Nær præstegaarden er en kilde eller «olle», hvorfra præste- gaarden før fik sit vand. Den dannes ved mange opkommer, som i aarer kommer ud af jorden, klart og med omtrent den samme temperatur sommer og vinter. ’Vasdrag. Farelven, herredets betydeligste vasdrag, af- løbet fra Norsjø, er før omtalt (I. pag. 101); ved udløbet af Norsjø danner elven de tilsammen ca. 10 m. høie fossefald Firingj’os og Sko(fos. I Skien by paa grændsen mod Solum har talrige industrielle anlæg benyttet fossene ])amfos og Ix,lO8t(‘’)ZfO–S, – den sidste i her- redsgrændsen. I vasdraget er der ørret. I Hjellevatn samt i Skienselven fiskes ogsaa endel laks, navnlig ved Graaten. Dette fiske fore- gaar med garn i juli og august, efterat flommen er ophørt. Ud- byttet er anført (I. pag. 310).
Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/308
Denne siden er ikke korrekturlest