Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/327

320 BRATSBERG ’:mT. hovedsogn, og hvorfra det rimeligvis skriver sig, at Mælum, nu anneks til Solum, har prædiken paa nytaarsdag, hvilken ellers pleier at holdes i hovedsognet. Kongebrev af 24de januar 1628 bestemte, «at Solum og Mæ- lum herefter stedse og altid skal være og blive perpetueret til Skiens sognepræst» . «for hans kalds ringheds skyld». I 1738 blev Solum igjen særskilt sogneka1d, og til Solum hørte da ogsaa Vestre Porsgrund med kapel, som blev fraskilt 1763. Vestre Porsgrund hørte til Solums jurisdiktion endnu i 1783. Solum kirke er en langkirke af træ, opført 1766, med 35O siddepladse. – Söleima k-irI1ýa var Solum hovedkirkes gamle navn; den var dediceret til S. Johannes baptista. Kirken blev bygget a-f stiftamtmand Friderich Georg Adeler og indviet den 5te juli 1766. Den tilhørte oprindelig Gimsø klo- ster, men blev af fru Cappelen ved gavebrev af 18de november l854 skjænket Solum kommune. Det nye orgel blev anskaffet i 1874. I 1783 var paa Solum kirkegaard en begravelse af træ, bygget af Halvor Sørensen Borse, eier af Ulefos og Bolviks jernvær- ker, i hvilken lemmer af denne familie og den Leopoldske blev begravede. En stor jernplade, som endnu findes paa Solum kirkegaard, har maaske hørt til denne begrave1se. Bag kirken var et gravkan1mer for den iAdelerske fam“ilie. Rummet er nu ind- rettet til barnedaabssakristi. Paa kirkehaugen foran kirken er en prægtig furulund, som giver ly og bindested for de kirkesøgen- des heste Hugst er forbudt ved kirkedepartementets skrivelse af 19Z4 1894. – Ved Solum kirkegaard er et kjæn1pemæssigt lærketræ. Digteren Conrad Nicolai S(–hu-a(“h er begravet ved Solum kirke- hvor hans fader ogsaa hviler. Han regnede sig selv for at til- høre Skiens-egnen og har skrevet digte om Bratsberg kapel og Gimsø kloster (det sidste hører til hans bedste digt-e). I si11P sidste aar boede han paa den nuværende lens1nandsgaard «Chri- stiansro» ved «Graaten». Mælum Treenighedskirke er en langkirke af træ- opført l728, med 350 siddepladse. Mælums stavekirke (viet Laurentius) omtales i l668 med svalgange og skrudhus; den er nu nedrevet. Medaleims kirIOa var Mælum annekskirkes gamle navn; den var dediceret til Laurentius. En altertavle fra en ældre tid findes i den nylig restaureredø Mælum kirke. Skiens vaaben, et par ski, er anbragt paa dem ligesom sidepartierne bærer navne paa øvrighedspersoner i Skien- Den synes oprindelig at have havt sin plads i kirken i Skien- hvorfra1 den rimeligvis ved en reparation er overført til den då-