Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/334

Hor.1.EN HE1mEn. 327 hvor der kun levnes lidet dyrkbart jordsmon nærmest elVen. Fjeldene falder paa begge sider temmelig brat af. Eidselvens dalføre er paa nordsiden trangt og kun spar- somt beboet, paa sydsiden derimod er frugtbare, langskraanende og tæt bebyggede bakker. Søndenfor Eidselven og Norsjø er lave fjelde, der ved dale og skar atter deles: “ I nord begrændset af Eidselvens dalføre, i øst af den dal, der fra Eidselven strækker sig sydover-, ogi syd af det skar, der dannes af Stavsjøens tilløb, lig- ger en strækning, hvis høieste top er det trigonometriske punkt Nukejjeld, 393 m. Nordøst for StaVsjøens vasdrag er lave skogdækte aaser, der har sin største høide i den nordvestre del, hvorfra de meget langsomt skraaner af sydover. Det skar, der dannes af Stavsjøens vestenfra kom- mende tilløb, Stav-sjøen og dens afløb østover, er i den vestligste del en liden trang fjelddal, der forener sig med det nordenfra kommende da1strøg i nærheden af Stavsjøen, hvor der findes endel bebygning. Østenfor sjøen gaar den som en ubeboet, men mere aaben fjelddal ind i Solum herred. P Strækningen mellem Stavsjøen og den forsænk- ning, hvori Sandvatn og Børtevatn ligger, er et lavt fjeldplateau, kun med enkelte ubetydelige høider hist og her, saa- ledes Vasløsfleld paa grændsen mod Solum, omtrent 4O0 m. høi. Denne strækning er saagodtsom overalt skogbevokset og har i sit indre –nogle smaatjern samt enkelte sætre. 0mkring San dvatn og Børtevatn er siderne tem- melig bratte helt ned til vandkanten, hvor skraaningen bliver slakere, men hvor der kun undtagelsesvis er en liden plads. Mellem disse vande er dalen noget videre, har lidt dyrkbart jordsmon og et par smaagaarde. Fjeldstrækningen sydvest for disse vande er den høieste del af herredet paa Norsjøs vestre side, og langs vandene ligger en række fjeldtoppe, saaledes nordvestlig Teigejjeld, omtr. 440 m., der er det høieste. Adskilt fra disse ved et af flere 8maavande opfyldt, temmelig aabent fjeldskar ligger mod sydvest paa gi-ændsen mod Drangedal det trigonometriske punkt Bøjjeld, der har en høide af 53l m. Kun her og der er der en enkelt sæter. Flere af herredets fjelde er, trods sin forholdsvis ringe høide, ofte vanskelige at bestige. Geologi. Gammel granit er den raadende bergart. Saa er der Iídt gneis og et par smaa serpentinfelter. – Den del af herredet, som ligger paa østsiden af Norsjø, er et skogdækket gneisland, naale-