Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/339

332 BBATsBERG AMT. Gjæs. . 3 Kalkuner . l7 Bikuber . . .... l96 I Hollen er et større meieri ved Ulefos. Større m y r er er: Tveitstulmyr, Stm-myr og Hollensætermyr, beliggende i Tveit og Hollen gaards skoge, samt He129holt-sæter-myr; men det er hovedsagelig mosemyr, som ikke ansees skikkede for opdyrkning. Torvmy1–erne har ikke været benyttede. Der er kun ubetydelige multemyrer. Der er god skog af gran og furu paa alle herredets fjelde og i størst udstrækning paa Norsjøs nordøstre side. Større skoggaarde er Sanden i Hollen hovedsogn og Gjeite- buen i Helgen annekssogn. Foruden furu, der er det herskende træ, og gran vokser der af løvtræer birk, asp, or, ask og flere. “ Størstedelen af skogen er væksterlig. Skogen lever-er megen kjøbmandslast, og bygningstømmer be- høver herredet ikke at kjøbe. Lidt ved sælges. Pris paa ved i 1895 var: birk kr. 8.00, or kr. 5.00, furu kr. 5.00, gran kr. 4.00. Pris paa tømmer 1895 var kr. 36.00 7 a 8 m. længde, 0.20 m. midt og O.16 m. top. Skogen er furu og gran og antages at gaa noget tilbage med hensyn til dimensioner. Meget skog eies af udenbygds folk. I Hollen er et betydeligt jernmalmfelt paa gaardene Fem de saakaldte Fensgruber. De ligger paa Norsjøs vestside paa en bergryg, der strækker sig i en længde af 3 km., med en bredde af 1 km. Malmen ved disse gruber er ikke, som ved de fleste andre norske gruber, magnetjernsten, men rødjernsten. Malmens forekomst angives at være i og ved ser-pentin, og den er tildels ledsaget af flussspat, tungspat, svovlkis og kalk- spat. Jernmalmen optræder uregelmæssigt, og her er mange g1’Hb9Yɔ men de er ikke dybe. Aase- og Adlergruben skal have givet de bedste malme. Nedenfor angives en række af navne paa disse gruber: Bolla grube. Bolla Mdegang. Bolla sidegang no. L ør-ris g1“ubP–