Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/340

Ho1.1.1::N HE1mE1). 333 Bredgangen grube. Aase skj(exY). Aase nebeagang. Aase nebengang skjær-p. Øvre Aase grube. Hov eller I–[of grube. Hoogrubes skj(eɔ7). Ulej’os grabe. Charlotte Magdalene grube. Haabets gr“abe. Gade- sIfl(erp. øvre Voldaasen grabe. Øvre Haslegrube. Nedre Haslegrube. A1me Cath-ør-ine grube. A)me Cathrine sidegang. VeisIgjærp sidegang Bol1Pig grube 2den dagaabning. For-haabningens gangs grube. Salo- mons grube. Nieodemus grube. Godthaab grube. Fens grube no. I. Arne Cathrine grube 2den dagaabning. LiCh=tlo(Ph- grHbe. Derholt skjærp. Nedre Va-sker grube. Øvre Vasker grube. F1m(l grube. Stie eller Stæe grube. Brcmshaug grube. Gott mit une grube. Myrli grube. Vipeto grube. Ø“Y–ens grube. Maj Bolla grube. Bre(lgaagen g1–ube. Te1j’tedal grube. Karthoff grube. iWÎythaab grube. Skrædder- gruben. Di(lrik Cappelens grube. Kaasa Gruber. 2lIadammen grub(1; de tre sidste ligger paa samme linje. Fensgruberne hørte til flere forskjellige værker, som Moss, Fos- sum, Eidsfos, Hassel; nu hører de til det nedlagte Ulefos jernværk. I tidsrummet fra 1872–1881 blev af Hollen Værk ført en ret betydelig drift i Bolla («Storgruben»), Aase Nebengang og Stie gruber-, og det meste af den derved vundne malm a ca. 5O 0Zo jern eksportertes. Siden 1881 har ingen drift fundet sted, før det allersidste aar, da gruberne er under optagelse, og kraft skal feres fra Ulefos; de fleste gruber holdes i frist. Fensgruberne sattes første gang i drift i l760. Holleu, ogsaa kaldet Ulej’os jernværk, har sit navn af Hol- len præstegaard, paa hvis grund det ligger. Hollen jer11værk er det rette navn. Det var et af de betydeligste jernværker i lan- det, med fordelagtig beliggenhed ved Ulefos, nær Norsjø. Det kom først i drift i 1652, og 8de august 1657 fik admiral Ove Gjedde og Fossum Værks eier, Preben von Ahnen, privilegier paa værket. Driften var en tid efter optagelsen standset, men borger- mester Anders Madsens enke i Tønsberg og participanter optog det og fik privilegier af 20de februar 1672. Bergassessor Halvor Borse (død 1692) kjøbte værket af disse participanter i 1676; siden gik det til sønnen kancellieraad I. Borse, men han solg-te det paa grund af gjæld ved auktion i l724 til geheimeraad F. C. Adeler. Det har ligesom Fossum og Bolvik Værker i lang tid været i den Løvenskioldske families eie. Herman Løvenskiold, Halvor Borses svigersøn, tog i 1726 Hollen med Fjære gaard igjen som sin søns odel, men han be- holdt selv værket. Ulefos sage og landbrug havde han erhvervet efter fru Anna Arnoldts død. Hollen eller Ulefos jernværk og «Ulefos sage og landbrug» tilfaldt kancelliraad Herm. Lex-enskiolds yngre søn, baron Severin I10venskiold († 1776), som i 1762 solgte «sagene og land-