Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/342

Ho1“1.EN HERREn. 335 Masovnens produktion har været: I 1833: 2752 skpd. 9 lpd. rujern, 723 skpd. 18 lpd. støbegods. I l834: 2032 skpd. 3 lpd. rujern, 131 skpd. 18 lpd. støbegods. Privilegiet for Hollen jernværk var af 2Ode febr. 1672 og tilstaaet Karen Olufsdotter og hendes participanter; det fik toldfrihed for «ædendes Varer, der sammesteds kunde con- sumeres», og for et vist kvantum af rug, byg og malt. Fra 1673 skulde værket i 4 aar være frit for tiende og al anden afgift og kunde toldfrit udføre jern. Efter de 4 frihedsaar skulde af hvert skippund jem, som udførtes; i told og tiende gives 3 mk. d. og af det indenlandske forbrug en rigsort i tiende af hvert skippund. Skog kunde participanterne kjøbe; men hos dem, som ikke vilde sælge sine skoge, kunde værket «nyde for billig betaling fornøden kostved-hugst». Af alle de beleiligste skoge, kongens egne, præsters eller andres, skulde værket nyde kostved-hugst; men skog med master og skibsbygnings-tømmer maatte ikke for- hugges, eiermændene til skade. Skogen næst omkring grubeme maatte ingen forhugge, gru- beme til skade; dersom eiermændene ikke ville være tilfredse med en «lide1ig skogpenge», skulde de for en billig pris ganske afstaa disse skoger til værket Dersom nogen vilde sælge skog, som laa beleiligt for værket, da havde værket forkjøbsret. «0g eftersom værket med kongelig tilladelse er anrettet paa Hollen sogns præstegaards grund; da skal præsten være tilfreds med, at participanteme gjøre sig præstebo1igens skog og grund, hvor værket staar, saa nyttig, som de bedst ved og kan, saavel- som ogsaa at et vist antal af værkets heste paa græsning i sko- gen om sommeren udslaaes, hvorimod de, som bemeldte Hollen 80gns jernværk enten nu eller herefter eier, skal give præsten en vis aarlig afgift, eftersom de enten nu derom indbyrdes kan for- enes, eller og som upartiske mænd efter statholderens udnævnelse for billigt kan eragte. . Og eftersom værket vel skal behøve to eller tre gaarde for deres bestes græsnings skyld om sommeren; da, dersom nogen, som kongen ti1hører, ligger værket beleilig, maa participanterne dem bekomme imod den sædvanlige og aar1ige afgift, saa og con- tribution, skat og andet paa1æg, som hidindtil deraf er givet, eller og herefter almindelig paabudet vorder; dog skal de ogsaa 8tI’RkS erlægge og give til enhver, som Stedet nu besidder, sin største bygsel igjen; men, dersom de ere odelsgaarde, maa parti- cipanterne derom handle med eiermændene, eftersom de bedst fol-enes kunne. » D Ved anlæg af flere hammere og masovne skulde grund eller skog imod billig betaling afgives. I strømme eller elve skulde