HOI‘LEN HEHR1::1). 345 der gjennem aarhundreder. Den staar paa en høide af omkring 500 meter over havet; Stedet er et trigonometrisk punkt, afsat paa karterne, med vakker udsigt. Levninger af gamle befæstninger er endnu at se; den ene i den vestlige udkant af bygden i gaarden Mjølteigs skog bestaar af en støn-e. paa 3 sider utilgjængelig, høi, men oventil temme- lig flad fjeldpynt, der paa den 4de side har været afspærret med en mur, hvoraf endnu dele staar igjen. g Efter de mure, der staar, benævnes Stedet «Murej)eld». Den anden forskandsning paa østsiden af Norsjø ved plad- sen Mastdalen ligger paa en fjeldtop, hvis ene side i temmelig høide stiger lodret op af vandet, og som paa de andre ogsaa lidet tilgængelige sider er befæstet ved en ydre og en indre mur, med en større plads imellem. Stedet kaldes «Trollborg». Hollen gamle kirke, en langkirke af sten, er opført for 1377. Den blev ombygget i det 18de aarhundrede. Hollen nuværende kirke er en Iangkirke af tegl, op- ført l867. Hollen kirkes gamle navn var Hǫllinar kirkja, og var Hollen hovedkirke. Den var dediceret S. Maria Den er kirke for hovedsognet og Romenes anneks og staar nærmere stranden ved Ulefos værk. Efterat den var tagen i brug, blev den gamle kirke lagt i ruiner. Helgens (0lafs) stavkirke er nedrevet. Helgen annekskirke er en langkirke af træ, opført 1735; den ligger paa gaarden Helgens grund. Da den byggedes i 1735, skjænkedes til kirken af dens eier en sølvkalk, et sølvob]atfad,– en rød damaskes messehagel og en alterbog. Kirkens gamle navn var: Helginar kirhja, og den var dediceret S. 0lavus. Romenes annekskirke paa gaarden Romenes grund er en gammel stenbygning fra den katholske tid. Den benyttes nu ikke længere til “gudstjeneste. . Dens gamle navn var: Rumaness kirk;ja, og den var dediceret til S. Laurentius. Den blev nedlagt ved resl. Ve 1864 og sognet forenet med Hollen 80gn; kirken staar dog endnu. Familien Aalls gravsted ligger paa denne kirkegaard, der Ogsaa fremdeles er i brug som begravelsesplads for annekset. Den ældste kirke i herredet skal have staaet paa gaarden Fæ11, nu Fen, hvilket navn den rimelig har af en ved gaarden liggende stor, nu for det meste opdyrket myr. Stedet vises endnu paa en høide paa den nuværende klokkergaards grund.
Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/352
Denne siden er ikke korrekturlest