Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/353

346 BnATsBEBG AMT. Skolehuset for Fens kreds med bolig for kirkesangeren staar nemlig nu paa den gamle kirkegaards tomt. Fæns kirh:ja paa Fen i Hollen Sogn var dediceret S. Michael. Den nævnes ikke i fortegnelserne fra 16de aarhundrede; den var sognekirke. Hollen herred havde fra gammel tid 3 kirker: Ho1len, Rome- nes og Helgen, som eiedes af Ulefos jernværk. Hollen kirke var den mindst hensigtsmæssige, da den var for liden i forhold til fo1kemængden i og omkring Ulefos. Geistligheden klagede over Hollen kirkes ulov1ighed og truede med proces mod menigheden, hvis den ikke efter loven forligte sig med kirkeeieren, blev eier af kirkerne, og da byggede en ny og større kirke. Værkseier Cappelen foreslog 1864 eller 65, at han nær Ulefos skulde opføre en kirke, hvis Romenes anneks indlemmedes i hovedsognets kirke, Romenes kirke skulde nedlægges, og dens indtægter og udgifter skulde tilfalde Hollen kirke, og Hollens og Helgens menigheder skulde blive eiere af sine kirker og deres indtægter, kirkernes jordgods undtagne. Ligeledes skulde han eie Romenes’s og Hol- lens gamle kirkebygninger. Dette tilbud blev antaget. Brugseier Nils Aall skjænkede den nye Hollen kirke et orgel. Halvor Paul- sen Espevolden og kone skjænkede et nyt døbefad af sølv. En ny, broget alterdug fik kirken til gave. Ved bidrag fra Hollens og Romenes almue fik kirken 2 nye vinkander af sølv. Begravelsespladsene ved den gamle Hollen kirke var nær op- fyldte, og ved den nye kirke indhegnedes en ny begravelses- plads. Den nye kirke og kirkegaard indviedes den 25de september l867. Værkseier Cappelen skjænkede Hollen hovedsogn den nye kirkegaard paa den betingelse, at naar engang i tiden den saa- kaldte nye kirkegaard ved den gamle kirke blev nedlagt, skulde denne uden godtgjørelse tilfalde Hollengaard. Den gamle Hollen kirke vilde han beholde. Romenes kirke forærede han til brugs- eier Nils Aall paa betingelse af, at den nyeste kirkek1okke ved Romenes skjænkedes til den nye begravelsesplads i Valebe, samt at kirken af den nye eier enten nedi-ives eller vedligeholdes, men hvis den rives, da forpligtes eieren til at opføre et klokkehus til benyttelse ved begravelser. Enhver begravelsesplads i herredet skulde som før vedligeholdes og bekostes af de besiddere eller bygder, som den tilhorte. Dette blev vedtaget. Senere fik samtlige kommunekasser fælles kirkeregnskab. L e g at er. Seve)–in Diderik Cappelens legat, stort kr. 3O OO0. Halv(lelen af renterne skulde til1ægges kapitalen, indtil denne havde naaet en størrelse af 40 OO0 kr., hvorefter det hele rentebeløb med