Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/381

Denne siden er ikke korrekturlest

374 BRATsBEBG AMT. (9.74). ()terhr)lt, (7.71). I husmandsplads. Oterholt, (8.2O). Søn- stebø, østre, (8.81). Sønstebø, (5.08). 1IZ2 husmandsplads. Vreim, aordre, (5.44). Ve husmandsplads. Vreim, nordre, (7.25). 1 hus- mandsplads. Vreim, nordre, (5.14). Ve husmandsplads. Vreim, nordre og sandre, (8.19). 1 husmandsplads. EPikstein, (7.96). Nyhus, (5.74). Er-ikstein, Midgaard og Hauge“rud, (6.77). Verpe, nordre-, (7.93). 5 husmandspladse. Verpe, nordre, (5.71). 2 husmandspladse. V9Y])8, søndre, (6.34). l husmandsplads. Verpe, søndre, (6.78). 1 hus- mandsplads. Øverbø, (6.02). I husmandsplads. Øverbø, (6.69). 2 husmandspladse. G–rave, søn-dre, østre og vestre, (7.54). l husmands- plads. Grave, søndre og Kro.s”mokaasa, (8.25). 1 husmandsplads. G*rave, nordre, (6.96). Grave, nordre, (6.96). Tveitan, (9.97). l husmandsplads. fIÍveitan, (5.38). Tue13an, (5.98). Gravajordet, (7.92). Skøien, (udt. SkOo, (6.89). 1 husmandsplads. Skoien, (udt. Skoé), (6.7l). 1 husmandsplads. Skøien, (udt. SkOØ, (6.47). Skøien, (udt. Skoé), (6.47). Tveiten, (5.44). 2 husmandspladse. Tveiten, (6.04). l husmandsplads. Harpestaa, (5.5O). Mid-Forberget, (6.7l). I husmandsplads. Forberget, nordre, (6.83). Forberget, østre og vesire, (5.02). Espedalen, (5.38), l husmandsplads. Fossem, (5.29). Kleppan, (5.08). Grivi, (6.65). Grivi, nedre, (5.9O). 2 husmands- pladse. Torstveit, (7.18). 1 husmandsplads. Nor-dbø, (5.74). Nordbo, (6.35). NordbB, (5.03). 2 husmandspladse. Nordbø, (5.98). Nordbø, (6.47). Bø, (Midbø), (7.92). 3 husmandspladse. Bø, (5.26). Be, (5.45). l husmandsp1ads. Stillingsrud, (Rui), (6.22). Stillingsrud (Ru1), (6.22). Eiken (Eiky’a), (8.84). 53 gaarde har matrikulskyld mellem 3 og 5 skyldmark. 104 brug har matrikulskyld mellem l og 3 skyldmark. 111 brug har matrikulskyld under l skyldmark. N. Tuedten beretter i sin beskrivelse af Bø: Paa gaarden Siverhus (udtales Sigglus) er vel vedligeholdte gravhøie. Espedalen (af skyld 5.38 mark) var efter sagnet konge- gaard, og i ældre tider skulde der findes en mængde gi-avhøie; men de fleste af disse er udjævnede og ødelagte; tæt ved denne gaards huse stod i ældre tid en ek af usædvanlig større1se, og der blev hver juleaften under eken hensat mad og drikke, som blev fortæret af «Haugebonden». I nærheden af gaarden Espe- dalen ligger en spids fjeldtop, som i ældre tid har været be- fæstet, og som kaldes «Trælsborg». De ikke saa ubetydelige spor af en mur, der har gaaet rundt fjeldets top, er senere nærmere omtalt efter O. Ryghs bygdeborge. Paa et endnu høiere fjeld «Høislasfjeldet» lige i nærheden af Trælsborg findes oppe paa sletfjeldet en mægtig stenrøs, som for over 100 aar siden skal have været 1mdersøgt af oberst Rye: der fandtes da indi røsen et muret gravkammer, hvor man skulde fundet flere kostbare gjenstande.