Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/385

378 BRATSBERG AMT. I den gamle kirkes kjælder er der en hel del lig af præster med familie. Efter Kraft III 69 skulde sognets første kirke have staaet paa Folkestad. Gaara Mariekirke i Bø var en gammel, enskibet stav- kirke, der maa have eksisteret før 128O. Den var uden særlig arkitektonisk interesse. ‘ Det blev ved kgl. resolution af 1815 bestemt, at den skulde nedtages, men den stod fremdeles; derefter fulgte ny kgl. resolu- tion af l8de juni 184O, hvorefter den stod i 10 aar, indtil den blev nedtaget i 185O. Gor-dinar kirhîja var Gaara kirkes gamle navn. Den nævnes som annekskirke i stiftsbogen. Man skrev tidligere: . Gaarder kirke, den var en gavekirke, og laa en kort fjerding fra hovedkirken. Denne gamle stave- eller reisværkskirke kunde hverken i størrelse eller bygningsmaade sammenlignes med Hitterdals Den var opreist mellem 6 perpendikulær staaende mastetræer, hvoraf de 4 dannede kirkens 4 hjørner. Paa de 3 sider var kirken, ligesom Hitterdals og flere, omgiven af en svalegang, hvor der var 2 bænke. Svalegangen stod ved en dør og en liden trappe i forbindelse med koret og ved 2 døre i forbindelse med kirken selv. Denne deltes i to dele ved en gang, som gik fra hoveddøren, hvori der var en massiv ring, til koret, og paa begge sider fandtes levninger af kirkestole. C Koret havde et hvælvet tag og laa lidt høiere; der var et alter uden altertavle og et gammelt skab, der var opbrudt og tomt. Der var en simpel prædikestol, en trædøbefond og en jern- lysekrone. Klokkerne skulde være bo1–ttagne af den daværende kirkeeier, baron Løvenskiold paa Hollen jernværk. Væggene saa- velsom loftet var indvendigen prydede med malerier i legems- størrelse, hvoraf en del forestillede begivenheder i Jesu liv; men disse malerier var meget grove, og de fleste ansigter, især Jesu fienders, var fast umenneskelige. Mærkværdige var de stene, som paa den ene side dannede kirkens gjærde: det bestod af en omtrent 10 alen lang og næsten 2 alen høi, tyn(l, hel sten, hvis øverste kanter var takket, af en endnu længere, men lavere sten af samme dannelse og af en meget høi, smal sten, som stod midt imellem de omtalte og lignede en bautasten- -Legat. Ole Thorsen Brem1e skjænkede 13de juni 1834 til præstegjeldets fattigkasse sin beholdne formue, hvoraf renterne skal uddeles aarlig til de mest trængende i præstegjeldet. - Af legatet, 8000 kr., fik Lunde fattigkasse 3000, da L1md0 blev skilt fra Bø.