Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/411

Denne siden er ikke korrekturlest

404 BRATSBERG AMT. Udsæd og avl pr. maal samt foldighed: U(1cæo. Av1. Fo1d. Hvede. . . 18 liter 2.16 hl. 12 Rug . . . 18 » 2. l 6 » 1 2 Byg . . . I 8 » 2 . I G S I 2 Blandk0rn . . 3 2:) 2.88 » 9 Havre . . . 86 –) 2.88 » 8 Erter . . . Poteter . . 35O =ɔ 28.8O » 8 Hø ...... 3 20 kg. Her-redsstyrelsen har anslaaet arealet af dyrkbar, men udyrket jord til 500 maal, værdien af 1 maal jord til 35 kr. og omkostninger ved dyrkningen af 1 maal til 25 kr. Der er meget udyrket, dyrkbar jord til gaardene, hvilken nu dels benyttes til havnegang, og dels vokser den lidt efter lidt til med skog. De dyrkede jorder har før havt større udstrækning end nu, idet det lønner sig bedre at dyrke et mindre areal godt. Den høie arbeidsløn har ort, at der slaaes mindre paa udslaat- terne, som derfor hurtig vokser til med skog paa mange Steden Dyrkningen af korn, især af havre, er aftaget noget, medens dyrkningen af poteter er tiltaget meget. Turnips og græske dyrkes kun lidt. Brugen af bedre redskaber er blevet almindeligere, og an- tallet af slaa- og meiemaskiner er tiltaget meget; og der benyttes tærskemaskiner, rensemaskiner, hesteriver og kjørevandringer. Fjeldslaatter er der ikke undtagen paa de smaa sætervolde i hjemmarken oppe paa aaserne. Fjeldbeiter er der paa heierne imod Sandsvær og paa Lifjeldene, men ellers ikke; de fleste driver buskapen op i fjeldet rundt Møsvatn, hvor hitte1–døler eier tildels store strækninger i Hjartdal, Tuddal, Tinn og Seljord- I de senere aar er der anlagt meieri, og derfor fodres eller beiter de bedste kjør hjemme, idet udslaatterne, som nævnt, t3g98 til havn. Til besætningerne er der dog ikke nok havn nogetsted8 paa gaardene. Opdræt af heste er tiltaget noget, men endel heste maa kjøbes til bygdens forsyning. 0pdræt af kvæg er tiltaget, faareholdet er aftaget meget- medens svineholdet tiltager. I januar 1891 var der i herredet: Heste. . 331 Storfæ. . . .2137