Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/42

BREVIK BY. 37 I aaret 1806 udskibedes til England 5138 læster trælast i 52 ladninger. Trælasthandelen dreves ogsaa i det nittende aarhundrede med hollænderne, som almindeligvis selv afhentede trælasten, og Skiensfjordens hele hollandske handel var før indskrænket til Brevik og Stathelle. Derimod’aftog udskibningen til England og Frankrig. Brevik fik kjøbstadsrettighed i 1845. Eidanger-Brevikbanen paabegyndtes i 1892 og var færdig l895. Banen aabnedes den 15de Oktober l895. I anledning af jernbaneanlægget har Brevik kommune paa- taget sig saa betydelige forpligtelser, at den vanskelig kan op- fylde dem. De nedgaaende fragter og seilfartøiernes formiudskede værdi har øvet sin indflydelse paa Brevik, som i en række af aar var i nedgang. Handel og sjøfart var nemlig stedets væsentligste næring ved siden af ikke ubetydeligt fiskeri i Langesundsfjorden. I de senere aar er udskibning af is kommet til. Adeler eller Adelaer, Curt SivertSen, berømt norsk-dansk admiral, er født i Brevik 1622, † 1675. Hans fader var for- valt-er over det kongelige saltværk. I Brevik var der paa den tid mange hollandske skibe, og Curt reiste 15 aar gammel til Holland for at lære navigation og mathematik; han blev en tid efter ansat som kadet paa den hollandske flaade under den be- rømte admiral Tromp. Senere gik han i venetiansk tjeneste og udmærkede sig i krigen mellem Venedig og Tyrkiet, under hvilken han hurtig forfremmedes. Det heder, at han i 1654 slog tyr- kerne under Ibrahim Pascha i et sjøslag ved Tenedos og dræbte Ibrahim med egen haand, men rigtigheden af denne beretning er betvilet. Dog er det sikkert, at han som skibsfører under de venetianske admiraler har lagt for dagen ualmindeligt mod og sjømandskab. Hjemkaldt til Danmark blev han her foretrukken til general-admiral for Nils Juel, den senere saa berømte sjøhelt. Navnet Adeler skal være en omdannelse af Adelborst (kadet), som han blev kaldet i Venedig; i 1665 blev han adlet under dette navn. For sin udviste tapperhed blev han af det venetianske Senat tildelt en gu1dkjæde til værdi af 3OO dukater og en livs- varig pension af 2OO dukater, og da han gjentagende gange havde udmærket sig, heder det, at han fik af det venetianske Senat en aarlig pension paa l4O0 dukater, som ogsaa skulde uddeles til hans arvinger i 3die led, men om rigtigheden af denne angivelse er der reist grundede tvil.