Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/451

444 BRATSBERG AMTɔ I besigtigelse af 1668 siges udtrykkelig, at den var af samme slags som Atraa kirke. Mæls kirke maa være nedrevet mellem 1836 og 1839. Dal kirke er en langkirke af træ, opført 1775, med 182 siddepladse. Dals kirkja var Dal annekskirkes gamle navn. Dal nedrevne stavkirke havde svaler omkring. I kirken var to malede træbilleder, det ene af Maria med barnet under thronhimmel, det andet et krucifiks, begge i universitetets old- samling. Denne kirke nedtoges noget efter 1833. Østbygdens annekskirke er opført efter resolution af 25de august 1886, færdig 1892. Lund meddeler i sin beskrivelse over Øvre Telemarken, s. 273, et sagn om en helgenbygning i Tessungdalen (den hellige Tellefs, cfr. bind I, side 41O). Lensmand i Kviteseid thinglag, Andreas Pedersen Skodt, skjæn- kede ved gavebrev af 24de april l840 til Kviteseid fattigkasse 15O spd. og til Tinns fattigkasse l5O spd., hvilke gaver skulde «an- vendes saaledes, som de respektive bestyrere maatte finde tjenligt». Af herredets veinæt er kun den i 1891–1895 som chaussée byggede vei fra Vaae i Vestfjorddalen gjennem Maristiær forbi R–jukan til Fosso klassificeret som hovedvei. Dens maksimums- stigning er lZl3 og –dens bredde 4 m. med indskrænkning til 2.5 m. Veien er en fortsættelse af bygdeveien gjennem Vestfjordda- len og er at betragte som paabegyndelse af den projekterede høifjeldsrute, der over Møsstranden skal forbinde det østfjeldske med det vestfjeldske Telemarken. Længde 3.9 km. Andre rodelagte kjøreveie. Bygdevei fra Aar-stuen dampskibsbrygge over Hovin kirke kommer ind i herredet straks nordenfor skydsskiftet Stegerud i Hovin og gaar som en bakkeI2ɔ slet oparbeidet og kun for kjærrer fremkommelig vei forbi G;iM1?– sjøen ned til gaarden Rus, hvor Tessungelven passeres paa en træbro. Herfra fører veien langs Tinnsjøens nordende langs foden af Østbygdneset til Gausedalen, passerer paa en halvø ved Maare111 Maar og gaar saa sydover til Atraa kirke, hvor Nysæte1–elven passeres, ligeledes paa en træbro. Den gaar derpaa sydefî28P langs Tinnsjøens vestre og Vestfjordens nordre bred, tildels ind- hugget i fjeldet, og opover Vestfjorddalen, her som en flad, g0(î grusvei, 3 m. bred, indtil gaarden Vaae, hvor bygdeveien fortsæt- ter i den før beskrevne hovedvei til gaarden Fosso. Af dens samlede længde ca. 54 km. er 27 km. god og 1“08t6D maadelig vei.