Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/468

GHANsHERREn HERRE1). 46 I til 80–250 kr., og omkostningerne ved dyrkningen af 1 maal til 60–200 kr. Der er ikke ryddet meget ny1and i de senere aar. Agerbruget med dyrkning af korn og poteter er omtrent som før. Turnips og engfrø dyrkes ikke. Anvendelsen af forbedrede redskaber og maskiner er ringe. Udsæd og avl pr. maal, samt foldighed. Udsæd. Av1. nl. Fo1d. Byg . . . 36 ltr. 2.00 6 Havre . . . 40 » 3.00 7.5 Poteter ..... 288 » 25.92 9 Hj emmehavnene er ikke tilstrækkelige Fjeldslaatterne og fjeldbeiterne er heller ikke synderlig gode, undtagen enkelte, der er indkjøbte fra Tinn og Hjartdal. Der kjøbes en del heste til hen-edets forsyning. Opdræt af kvæg er tiltaget noget, faareholdet er aftaget, svineholdet tiltaget. I januar 1891 var der i herredet: Heste ....... . 1 19 Storfæ . . 958 Faar . . 1 54 6 Gj eder . . 305 Svin . . . l 9 Fjærkræ: Høns . . . 356 Bikuber .......... l Der er et stort antal myrer, men de er i regelen smaa. Enkelte fjeldmyrer slaaes og bruges til havning. Større myrer i herredet er Hajstensmyrene i Hafstens udmark samt myrerne i Traaers og Bøens udmark. Det er for det meste muldmyrer, vistnok egnede for dyrkning. Der er nogle torvmyrer, men de benyttes ikke. Der findes endel multemyrer, og i enkelte aar blir der ogsaa solgt lidt multer. Naar undtages de høieste toppe, er landet som regel bevokset af g r a n- –og f u r u s k o g. Fur.uen fra Gransl1erred er af god beskaffenl1ed.