Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/469

Denne siden er ikke korrekturlest

462 BHATsBEHG AMT. Tømmeret er sagtømmer, men desuden bjelker og langtømmer. Tidligere har skogen leveret kul til Kongsberg sølvværk. Herredet hører til landets skogrigeste egne. SkOgbruget har fra gammel tid været en hovednæringsvei og der kan flødes i det forgrenede vasdrag. Hugsten har tildels været temmelig stærk. Skogen er vækster1ig. Ved er ikke gjenstand for omsætning. Der sælges pr. lod, almindelig pris har været 5–61Z2–8 kr. pr. lod, men i de senere aar har den været høiere. Om skogen heder det, at den er gaaet betydelig tilbage 1Z10 af skogen eies af udenbygds folk. i Foruden furu og gran vokser der birk, asp og or. Nisi, H((fSt6Yl, ZlUelland, Bøen og Fosland er de bedste skoggaarde. Myrmalm forekommer i Gransherred, og jern har i sin tid været tilvirket af denne malm. 5 personer drev i 1895 handel efter bevilgning eller han- delsbrev. Bolke.s:jø, Klokker-gaar(len, Haugen og San(lbakken er de vigtigste handelssteder. Der er 4 indskrænkede ølrettigheder. De industrielle anlæg er: Bolkesjø sagbrug. Postaabnerier i herredet er: Bolke-sjø, Gransherred. Bebygning. Gaardene ligger dels ved og omkring Tinn- sjøen og dels i de fra denne opgaaende dalstrækninger samt i Tinnes dalføre. . De fleste gaarde ligger i lier og paa afsatser, og jorderne, der ligger her, er bratte. Sæterbebygningen er spredt over hele herredets fjeldstræk- n1ng. Gaardene ligger i høider mellem 250 m. og 380 til 410 m-c sæterbebygningen gaar op til 860 m. Herredets matrikulskyld er 680.24 mark. Gransherred har ifølge den trykte matrikulfortegnelse 43 gaardsnu1nmere, hvilke efter herredets nuværende matrikulskyId havde en gjennemsnitsskyld af 15.82 mark. Ved udgangen af 1890 var herredets gaardsnummere delt i 173 særskilt sky1dsatte brug, hvilke igjen efter opgaverne VGð