Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/477

47O BRA‘rSBERG AMT. gerne før havde etslags markedsplads der, naar de drog ned gjennem Tuddal med sine heste. Det i nord og syd gaaende Hatte.s-kar er et dybt gjel gjennem Skotsfjeld. Begge disse fjeldstrækninger har høie toppe. De temmelig dybe dalfører Vind.s:jødalen og Sand-setdalen skiller strækningen omkring Skotsfjeld fra de sydligere toppe som Vind- eggen, (tr. p. 1496 m.), der har formen af en egg og er steil, Medfleld, som er meget lavere, og Bratte.[jeld. I den østlige del af Hjartdal mellem Ørvella og Skogs- aaen ligger Bodikþeld paa grændsen mod Gransherred; østenfor Ørvella med steilt affald mod den ligger ]Oøivingþeld, (tr. p. 690 m.), hvis top er grændsepunktet mellem Hjartdal, Hovin og Hitterdal, samt Erthammerj(’jeld, (tr. p. 1092 m.). Sidedale og skar, som gaar fra den egentlige I:Uartdal, er: Svartdalen, Storelvens dalj’øre, Bjørndalen, som tidligere er omta1te. Dernæst Skaarsetdalen, der i nordvestlig retning gaar mellem Erthammerjjel(lpartiet og Keppe- og Østen1jeldene, og forgrener sig fra Skaar-setvatn øst- som vestover og taber sig omkring Stav- tjernet. Skaret er trangt og steilt, men med adskillig bebygning. Skogsaaens dalføre gaar fra gaarden Aamot nordvest- lig langs Bodikjjeldets vestre skraaning og videre mellem dette og Kleivj)eld over Sønlandsvatn op mod –Bjørvatn. Herfra deler det sig i: Tveitelvens dalføre, der gaar nordvestlig til det mel- lem Bonsaa.9 og Skotsj)eld liggende Bonsvatn, fra hvis nordre ende der gaar to sidedale, nemlig den tidligere omtalte .Morrestøldalen med sin forlængelse Langvasstølen og G–rundk:jøndalen, to sæterdale, som adskiller Maanelibrottet fra Skotsjjeld. Fra Tveitelvens dalføre ved Reisjaavatn gaar Gausdalen mod nord langs Gaustafleldets vestre skraaning ind i Tinn herred. G juvaaens skar er den østligste sidedal til Skogsaaens dal og gaar næsten ret nordover til det paa Tinns grændse mel- lem Gaustaknæerne og Hedders1jeld liggende Heddersvatn. Fra Skogsaaens dalføre gaar ved Sønlandsvatn en meget be- tydelig sidedal, Kovas da(føre, vestover til Kovevatn og herfra videre mod nordvest over den mellem Vindeggen og Skotsfleld lig- gende Vindsjø og taber sig saa under navn af Vind.sjødale11, der gaar ret vestover. Ogsaa Kovas dalføre har et sideskar, Mydalen, der fra Konv- flof(jem gaar i sydvestlig retning frem østenom 2lIydalsjjeId og Haakevasjjeld til Haakevatn. Skogsaaens dalføre ligger mellem temmelig steiIe fjeld- vægge, men er dog nogenlunde jævnt bebygget, især nærmest hoveddalen, samt umiddelbart før det deler sig; mellem Sønlands- og Bjørvatn, især paa den østre da1skraaning i det mellem Kjern-