Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/478

I–lJARTDAL HEHBB1). 47 I molidfjeld og Høfdeaasen opgaaende skar, ligger en samling af fjeldgaarde, paa vestsiden ligger høit Kjønaasgaardene. Ogsaa sidedalene Tveitel-mens og Gjuvaaens dal.fører har adskillig gaard- og sæterbebygning, mest sætre, hvorfra Tuddals beiter tilgodeg;iøres. Sæterbebygning er ogsaa i Morrestøldalen med Lang- vasstølen og Grundhîjøndalen, i denne sidste er der endog en gaard, Bonsdalen. Lange østsiden af den trange Gausdal er ogsaa flere sætre. Naar undtages et par gaarde nær Sønlandsvatn, er bebyg- ningen i Kom-S dalføre mest sætre, hvilke ligger temmelig jævnt langs den hele dalstrækning, særlig i den nedre del. My dalen er en sæterdal med en enkelt gaard, Espelien. Mj ælla skar gaar ligeoverfor Skogsaaens dalføre syd- vest1ig ind mellem Himingm og Hoksffeldene, bøier østover og nord- over omkring sidstnævnte fjeld og taber sig om Homtjernet. Skaret har endel sætre; det er trangt og steilt. Ø r v e l l a s ka r gaar nordover mellem Bodikfleld og I1)øiving- jjeld; det er bredt, tildels skogbevokset, men lidet bebygget, og forbinder Sauland med Gransherred. Fra Aamotsdal i Seljord gaar Sandsetelvens skar nord- over ind i Maanelibrottet, paa det sidste stykke paa gi-ændsen mod Tinn herred. Skaret er trangt med steile vægge, og der ligger kun en sæter, Ræpelisæter (lO29 m.). Fra Tinnes dalføre trænger Kaalas (lalfør(), paa grænd- sen mod Gransherred, nordover omkring Sjaavatn mod Risbu- tjernet. Dette dalføre har temmelig jævne fjeldskraaninger, men er kun bebygget med nogle sætre omkring Sjaavatn. I dalen ca. 3 km. vest for Hjartdal kirke ligger en mor-æne tvers over den trange dal. Geologi. Kvarts- samt hornblendebergarter er overveiende, tilhørende telemarksskiferne. Lifjeld er hovedsagelig bygget af kvartsit. Det dyrkbare land er paa det løse terræn i dalen. Huler i Hjartdal heri-ed er: Riddershulen, Tord Manns hule paa Reisjaa grund, Huldrehullet i Heddersfjeld ved Hed- dersvatn. Vasdrag. Hele herredet har afløb til Skienselven, og her- redets vasdrag er beskrevet tidligere under Skiensvasdraget. Nedslagsdistrikter. Km.9 Kaalas .... . 24.6 Maanes .......... l . 7 Sum Skiensvasdragets gjennem TÊ1Í1sjøen 26.3