Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/489

Denne siden er ikke korrekturlest

482 BRATSBERG Amt Hjartdal kirke er en korskirke af tømmer, opført 1809, med 200 siddepladse. Holms kirhîja i Hjartdali var Hjartdal hovedkirkes gamle navn. Gransherred Sogn blev skilt fra kaldet ved resolution af 23Z‘2 l859. Kirken omtales oftere, første gang nævnes den ved aaret l413 eller 1414, hvor kirkens præst Ketil Ivarssøn omtales. Hjartdal stavkirke maa være revet omkring 1809, da sognet dette aar fik ny kirke. (Kraft siger 1815–1820). Hjartdals nedrevne stavkirke havde ifølge besigtigelse af 1668 20 skruv omkring samt svalgang. Sauland kirke er en korskirke af tømmer, opført 1857, med 300 siddepladse. Svidulanda k“irh;ja var Sauland an11ekskirkes gamle navn. Sauland kirke var en gammel, enskibet stavkirke, der blev nedrevet i 186O. Kirken nævnes 1395, men var vistnok efter dens pragtfulde portalsudskjæringer (nu i universitetssamlingen) at dømme fra stavkirkernes blomstringstid, omkring 1200–1250. I en besigtigelse af 1668 heder det om Sauland kirke, at den havde «svaler rundt om og var af lige bygning som Hjartdal8– dog ei saamange skruv», d. v. s. fremspringende gavler. Af saadanne havde den sidste kirke ifølge en samtidig bø- sigtigelse 20, men hvorledes dens øvrige form va-r, nævnes ikke- Tuddal kirke er en korskirke af tømmer, opført l796 med 210 siddepladse. Tup(lals kirkja (usikker form) eller Tuddal annekskirke v3Y vel snarest kaldet Ø.fralands kirk:ja. Gaarden Øverland kaldesí daglig tale Præstegaarden. « Den hellige Toves kove» i Tuddal kirke omtaltes Dn. V 195. Navnet skrives Tupdal; forøvrigt skrives Tubdal, Tuffdal, Toffdal, Tolffdal, Tutdal, Tuddal. Tuddals kirke maa være bygget ca. 137O. Thi det see81 ill den ældre kirke i dette Sogn er afbrændt i eller kort før l369– Under 3Ote november 1369 frikjender nemlig biskop Magnus af Hamar Kerî1 Karlssøn for enhver skyld í kirkens bre11c1.“ RysI1 bemærker: «Benævnelsen Bjar kirkja (Munch) om kirken i TUd’ dal har jeg ikke fundet. Derimod kaldes sognet 1474 Øfral3I1Ëï8 sókn efter gaarden Øverland, der ialfald ligger ganske nær l(lY’ ken. Denne gaard kaldes nu i daglig tale «Præstegaarden»1 hVïI“ ket ogsaa vidner om dens Sammenhæng med en kirke i midð?l“ alderen. Den ældre form af navnet Tuddal er ganske 11V18– Munch Þufudalr er ganske umu1igt. Tuddals 11ec1reV11e Stavkirke havde ifølge 1)ee1gr1ge1ee11 af 1668 svalgang og mange skruv omkring og lig Vinjes. . De (i nordiska museet i Stockholm) bevarede portal11d8kJæ“