Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/510

SE1.JoH1) Hr-:BBE1). 503 lertid ingen Haralds kirke, men en St. Halvards kirke. S(’hlUtICh beretter: «Nogle skridt sydost for kirken findes rudera af en, St. Hal- vard (ikke som af Wille anført Olafs broder Harald) indviet noget mindre kirke. Dennes ælde er ligesaa ubekjendt, men det vides, at den, medens Guldnes kobberværk dreves af tyske bergmænd, benyttedes af disse til gudstjeneste, der forrettedes af en dertil ansat schlesvigsk præst, Marqvart Glasemacher, for hvem et hus opførtes tæt ved kirken.» «Begge disse kirker, beretter Schwach videre, blev senere øde- lagte af lynild, maaske medens Michal Aalborg fra 1612 til 1633 var sognepræst; thi i hans tid afbrændte præstegaa1–den, maaske antændt under samme tordenveir. Medens Olafskirken istandsat- tes, blev den efter Guldnesværkets nedlæggelse, der synes at være skeet 1552, overflødige Halvardskirke sløifet. Den nuværende kirke har, efter Wille, kun en i 1773 støbt klokke, men havde forhen 2.» Kirkens rette navn er vistnok St. Halvards kirkja, og den stod paa samme kirkegaard som hovedkirken. Den af Jens Nilssøn (s. 391) jfr. Lund (s. 248) meddelte tradition, at den var bygget af berg-folkene paa Guldnes t-rk, er ganske vist urigtig, som ogsaa Kraft (IH 122 n.) har indseet. I Willes tid (s. 18) stod murene til 6 alene høide; nu er alt ovenjords forsvundet, men grundmurene kunde formodentlig gjenfindes ved gravning i den sydøstlige del af kirkegaarden. Wille beretter (s. 31) vist- nok rigtigt, at Halvardskirken i 16de aarhundrede, da den stod ø(le, blev taget i brug af bergfolkene. Sandsynligvis er det Seljord kirke, som nævnes i (Fornmana Sögur V., pag. 215) i forbindelse med et jærtegn af Olaf den hellige. Det heder: Ja‘rteign af Olafi konúngi. - Fra þvi er ver(Ìugt at segja, at sa hinn gÖ(Îî konúngr, 0lafr, gjördi i hèra(Ìi Þvi, er Þelamörk heiter: dag nökkuru var Þat, at bændr allir fundust i þvi her-adi, ok ræddu um Olaf i n1illum sin, at þeir vildu lata gjöra steinkirkju hinum helga 0lafi konúngi til lofs ok dyrdar, en tálgu grjót mátti hvergi fin- nast þar i nand, på er at var leitat; nu at þeim degi er Stein- mestarinn så ætladi a braut at fara, er þess var rá(Ìinn, let gud bresta i sundr fjall eitt mikit þar þegar i nánd, ok var þadan flutt“allt grjót ok sidan til kirkjunnar, en héradsmenn lètu uppgjöra med miklum kostnadi.