504 BRATSBERG AMT. Jærtegn af kong Olaf. Af disse er værd at nævne det, som den gode konge Olaf gjorde i det herred, som heder Telemarken: en dag mødtes alle bønder i hint herred og talte sig imellem om O1af, at de vilde lade bygge en stenkirke, den hellige kong Olaf til lov og ære. Men veksten kunde ingen finde der i nærheden, skjønt man søgte efter den. Men paa den dag, da den stenmester, som var raadspurgt, agtede at reise bort, da lod Gud et stort fjeld der i nærheden briste itu, og derfra blev al sten siden ført til kirken, som bygdemændene lod bygge med store omkost- ninger. Den samme begivenhed findes omtrent paa samme maade berettet i «Gamme1 norsk Homiliebog», udgivet af C. R Unger, pa-g. 163 (originalens pag. 122). ’ Denne oldnorske legende om St. Olaf er, efter professor Storm, oversat ved ca. 120O af en trønder efter den latinske legende, der oprindelig er nedskrevet ved aar 1153. I denne staar om stenkirken næsten ordret det samme som i oversættelsen: «Convenissent, ut de ecclesia in honore sancti martiris fabricanda tractarent, et lapides, qui domari possent, non invenirent» – – – «montis vicini latera virtuti divina impetu mirabili sunt præcisa, ubi postmodum 1apides ad opus idoneos sufficienter colligunt». Som det vil sees, nævnes ikke i originalen klæbersten, men kun sten til at hugge. Den kirke, som her er tale om, er enten Seljord kirke (som var en St. Olafs kirke) eller Kviteseid, snarest den første. Ingen af disse kirker er opført af klæbersten, og bff retningen om klæbersteu herfra beror, som det sees af den latinske origina1, paa en frihed hos oversætteren, og viser vel neppe mere end, at k1æbersten paa Oversætterens tid ca. ]2O0 var et mam- riale, der anvendtes til bygning af kirker. Hvis denne legende, som ovenfor antaget, er nedskreven Ca- 1153, og hvis legenden knytter sig til Seljord kirke, saa maa denne være af meget høi alder-. Ved den ene indgang af kirken staar en gammel gravste11 fra det 17de aarhundrede med næsten udvisket skrift Ved den anden indgang er hugget ud et ansigt paa muren. Saa høit 0PP9 som dette staar, skal Olaf den helliges høide have været, for- tæller sagnet. Hvis dette er rigtigt, skulde Olaf den helliges høide, maalt fra hjørnestenens overflade, have været 2.04 111Gt9Y; Paa Seljord kirkegaard er i 1898 paa digteren Jørund TCI“(’8 grav opreist en ca. 3 meter høi sten af granit. Aam o tsda1 kirke er en korskirke af tømmer-, opført I792– med 150 siddepladse.
Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/511
Denne siden er ikke korrekturlest