N1ssE1)A1. HEBRED. 539 J ernerts har været brudt paa forskjellige steder i Nissedal præstegjeld, saasom ved gaarden Onstad i Treungen sogn og i Sy.ftestaddalen paa Nissers østside ikke langt fra Nissedal kirke; her findes i Sy.ftestadaasen leier af magnetjernsten af forskjellig mægtighed og godhed. Omkring 181O tænkte man at anvende Syftestadmalmen til et jernværk, som skulde anlægges ved gaarden Fjone paa Nissers vestside. Jernværket fik ifølge resolution af 10de april 1810 tiendefrihed i 10 aar fra den tid en bestandig blæsning begyndte, men det kom ikke i stand. Mellem Syftestad og Aarhus i Nissedal forekommer magnet- jernsten med jernglands i en længde af 395 meter (210 favne) efter T. Dahll, med en mægtighed af 2.8 meter (9 fod) i gjen- nemsnit. Bergmester Dahll mener, at der alene i det parti, som ligger over en linje gjennem de to dybeste punkter i begge de nærliggende dalfører, indeholdes 306 50O tønder jernmalm, og idet han ansætter gjennemsnitsgehalten til 4O 0fo, skulde heri være 400 OO0 skippund jern, eller henimod 64 0O0 ton skulde kunne udvindes af den nævnte jernmalmmængde. Hertil maa imidlertid bemærkes, at malmen synes at være rigere end 40 0fo i gjennemsnit. Jernmalmen, der som nævnt er magnetjernsten og jernglands, indeholder apatit, hvorfor malmen er fosforholdig. Egentlig er her vel 3 forekomster, der ligger i retningen fra nord til syd med en variabel mægtighed. Den samlede længde af malm, naar kun mægtigheder af 2 meter og mere regnes, er efter J. Vogt 45+190+21O = 445 meter med mægtighed fra 2 til 51Z2 meter, med samlet malm- areal af 14O0 kvadratmeter. Jernmalmen ligger saaledes til, at den ikke godt kan tilgode- gjøres, uden at der kommer en jernbane til disse egne. Da malmen, som omtalt, holder fosfor i forskjellig mængde, i gjennemsnit maaske 2 0Zo, var denne malm tidligere anseet for værdi- løs, men nu tilgodegjøres deslige malme ved bessemeringprocessen. Ved en stoll lidt over NisSers niveau kan der, som efter T. Dah1l, udvindes 160 0OO ton malm, og gehalt antages at være 55–60 0Zo jern. I Nissedal holdes i frist Sgftestad gruber paa gaardene Aar- hus og Syftestad, Onstad grube i Treungen. Der er ingen industrielle anlæg i herredet. 9 personer drev i 1895 handel efter bevilgning eller han- delsbrev. Tueitsund og Flosli er de vigtigste handelssteder. Treungens forbrugsj“oWrening ophørte i 1893. Der er ingen ølrettigheder.
Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/546
Denne siden er ikke korrekturlest