Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/550

Denne siden er ikke korrekturlest

N1SsE1)A1. HERRE1). 543 Ældre jernalder . . . . . O Yngre –-»– . . . . 9 Sum 9 Paa Aarak blev fundet 18 ljaaer. Nissedal kirke er en korskirke af tømmer, opført 1762, med 250 siddep1adse. þveitar kirkja i NiZisdali var Nissedal hovedkirkes gamle navn. Præstegjeldet blev skilt fra Kviteseid som eget kald ved reskript af 24Zs 1810. Kirken omtales ved aaret 1371. “Da sognets nuværende kirke indviedes 12te september 1762, er stavkirken formodentlig da nedtagen. Nissedal nedrevne stavkirke var ifølge besigtige1se 1668 fra øve1–st til nederst tækt med spaan, med mangfoldige skruv og af en sær bygning, ligesom Hjartdals og Vinje. Treungen kirke er en langkirke af tømmer, opført 1863, med 250 siddepladse. þveitar kirkja i þ–)’í(v‘l02g’i var Treungen annekskirkes gamle navn; den blev flyttet fra Tveit til Homme efter reso1ution af ïïZv 186O. “ Hovedveie. Den telemarkske hovedvei fører fra herreds- grændsen mod Aamli langs Nidelvens østside til Haugsjaasundets færgested, hvorfra den følger elvens vestside til færgestedet ved Tveitsund og derfra videre langs elvens og Nissers øst- side til grændsen mod Kviteseid herred. Veien blev i henhold til kgl. resl. af 26de juni 1846 anlagt med en maksimumsstig- ning af 1:7.5 og veibredde 5 m. . Broer findes: over Rauaaen, over Eidskjønudløbet (en stor stenbro), over Fiskaaen (en træbro), ved pladsen Barms1and, samt ved gaardene Aarak, Nes, Vik, Syftestad og Nordbø. Veien karakteriseres i amtmandens femaarsberetning som god. H. o. h. m. Haugsjaasundets færgested . . 165 Tveitsund færgested ...... 247 Veiens samlede længde efter profilerne 42.7 km. Andre rode1agte kjøreveie. Bygdevei fra þHone til