FYHEs1)A1. HERBE1). 549 Øvre Bertedalen har ikke saa ganske faa gaarde og sætre; den siges i fortiden at have været adskillig bedre befolket. Grønsetelvens d al f ø r e, sidedal til Topdalsvas- dragets dalføre, er nordover Grønsetvatn og Mjaavatn Fyresdals grændse mod Bygland og Valle og taber sig om det lille Knutsvatn. Toppe og aaser er: Gjeskeheia, tr. p., mellem Mjaavatn og Øjarvatn, Rypheia, sydvest for Bertevatn, Bergsfadfleld og Jomsjjeld, adskilt ved en fra Bergsvatn mod vest opgaaende dal, samt Vigjjeld (842 m.); alle mellem øvre og nedre Bertedalen; Kløvstein[jeld ligger paa grændsen mod Bygland og Aamli, Ormedølsffeld og BergeheúZ paa grændsen mod Aamli. Fyreselvens dalføre gaar fra Nissedal herred nord- over langs sammes grændse til Drangvatn, bøier herfra mod nordvest, udvider sig om dette vand, fra hvis nordende det i to forgreninger gaar over i Fyresvatn, gaar fra dette under navn af Dalelvens dalføre videre nordover, bøier under navn af Tveitelvens dalføre vestover, gjør atter en bøining nord- over og deler sig endelig i to sidedale, en vestgaaende om Sunds- vatn og en nordgaaende om Mjaavatn ind paa Mo herred. Dalen er i den nedre del trang og steil og bebygningen i denne del liden med en enkeltliggende gaard eller en liden gaardklynge langs bakkeskraaningerne, eller med nogle sætre paa de græs- og skogbevoksede fjeldsider; livligere udseende faar landskabet først længere oppe i dalen, nær Fyresvatns nordre ende, fornemmelig om hovedkirken og præstegaarden, der ligger ved en bugt paa den østlige side af vandet 2 a 3 km. nedenfor Dalelvens udløb i samme. Dette er den bedst dyrkede og tættest befolkede del af Fyresdal herred. Derfra nordover er en 5–6 km. lang, i begyn- delsen temmelig vid slette, som lige til ned imod kirken er be- vokset med gran- og furuskog. Ved Lunder gaard kommer Heglandsnatten frem i dalen og ligesom afstænger sletten, som ovenfor er en fladt heldende elvebred. Østenfor denne slette ligger høit en række gaarde og p1adse, hvorfra der er udsigt over den beboede flade samt vandet og fjeldene vestenfor. Ogsaa søndenfor kirken lige til forbi Momrak gaard er den østre dalside nærmest vandet temmelig fladt skraa- nende, mellem Bastumfjeld og Vaamurfjeld er indsjøens side steilest, hvorefter den igjen mellem Vik og Hvaleberg er taalelig jævn, nedenfor sidstnævnte gaard bliver den atter brat under Aabukfjeld og Kleivfjeld. Den vestre dalside har langs Fyresvatn de steileste styrt- ninger nordfor Fardal og sydfor Aamligaardene, fornemmelig paa
Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/556
Denne siden er ikke korrekturlest