Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/572

FYHES1)A1. HBnnE1). 565 Mölanda (eller Mólands) kirkja i Fyrisdali var Moland hoved- kirkes gamle navn. Mo præste eld blev skilt fra kaldet ved reskript af Öfå 1769. Det gamle, ved dette reskript afskaffede navn Fyresdal blev gjenoptaget for præstegjeldet ved resolution af 28Z6 1879. Mólands kirkja i Fyrisdali nævnes i 1342 og ved aar 1389. Kirkens præst var da Bjørn Tovesøn. I 1665 opførtes ny kirke, hvori rester af stavkirken blev bevarede, og disse nedtoges saa med den nyere kirke i 1843. Fra den nuværende kirke er som levning fra den gamle til uni- versitetets oldsamling indkommet et billede af St. Laurentius af træ. Om Mo1ands kirke fortælles, at den skulde være paabegyndt paa den saakaldte Røkenesodde, en skogbegroet taage paa van- dets vestside; men tusserne flyttede den om natten over til det sted, hvor den siden blev opført. Veum kirke er opført af træ 1863 med 170 sidde- paldse. v Vida kirkja var Veum annekskirkes gamle navn. Den er nu flyttet lidt sydligere, til Øian, som oprindelig vel var part af gaarden Veum. Veum kirke nævnes ved aaret 1483 og senere i Jens Nils- søns «0ptegnelser» side 381 ved slutningen af det 16de aarhun- drede. Den var ifølge besigtigelse af 1668 en stavkirke, om hvilken det da siges, at den er «ei alene slet af Bygning, men behøver ofte Reparation af Spaan og Tjære». Da udskjæringerne i Veum kirke er meget bedre end de i den til 1370 daterede Tuddal kirke, maa Veum kirke antages at være ikke lidet ældre end denne. Heglands kirke, Heglands kirkja i Fyrisdali, skal ifølge Daae’s «Bygdesagn» være bygget af en « rig Greve» paa gaarden Brokke, som vilde have en kirke paa sin grund. Den nævnes ved aar 1526. Kirken skal ifølge Daae’s Bygdesagn være revet 1671, hvad der stemmer med Krafts udsagn, at den nyere kirke er opført 1671, og med kirkens skrøbelige tilstand i 1668. Den nyere kirke er revet ifølge kongelig resolution af 4de december 1844, da sognet sløifedes. Kirkens grundvold sees endnu. Det var en lovekirke ɔ: en kirke, hvortil gjøres løfter, og som alene vedligeholdes ved milde gaver. Folk troede, at de ved at holde sin andagt her, vilde blive hørt i høiere grad end i andre kirker, og efter endt andagt ofrede de gjerne penge i kirken. Syge og krøblinge besøgte den for at faa sin helbred igjen; St. Hansnat var altid den fornemste tid; da samledes de