Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/586

no HEBRE1). – 579 I Klauvreidnut“en i Skafsaa forekommer kobberkis i kvartsgange, paa korte strækninger temmelig rent udskilt, men med meget lange mellemrum, og paa den største del af sin udstrækning er kvartsgangene helt uho1delige. I Brandnuten forekommer manganerts. I Botnedalen og flere andre steder er der mærker efter til- virkning af myrjem. Følgende kobbergruber drives eller holdes i frist i Mo herred: Ho“ffnung grube, Hou)ards grube drives. I frist holdes Nesmark grube paa gaarden Nesmark, Johannes gr-abe, Gottes Segen, vestre, Segen Gottes grube, østre grube, Urbanus, østre grube, Elisabeth, østre grube, Gamle grube, Tom grube, Christine grube, PrinCess grube, Marie grube, Theodor grube, HenriCke grube, Sofle grube,“ Maline grube. Samtlige hører til Aamdals værk. I frist holdes Vestaa grube, søndre, og Vestaa grube, nordre, og forskjellige skjærp paa gaardene Nesmark og Bergsland, Bækkerhus grube paa gaarden Viken, Paalskos grube, Stigamy-r grube paa gaar- den Klauvreid, hvor der er flere skjærp. Andre kobbergruber i Mo herred er: Prinsen Gang paa gaarden Kjørstolflaten, þ)“eldgangen grube paa gaarden Lauvvik. De industrielle anlæg er: En mølle og sag samt et lidet brynestenssliberi. 6 personer drev i 1895 handel efter bevilgning eller han- delsbrev. Der er ingen ølrettigheder. Postaabnerier i herredet er; Eikland, Aam(lals værk. Bebygning. De fleste gaarde ligger spredt og sædvan- lig i større høider over havet. Af mindre bygdelag mærkes: Aa-segrænden, Froland;s-grænden, Fellandsgr(enden, Hauglandsgræn- den og Børtegrænden. Botnedalen, som nu er en ubeboet fjelddal vestenfor hoved- kirken, var før et eget kirkesogn; man ser endnu spor af flere gaarde og bygninger, ligesom man viser en høi, hvor efter sagnet en kirke skal have staaet I Skafsaa annekssogn ligger høit bygdelaget Nordbygden, 5–6 km. nordenfor kirken; stølene Bjøre, Lofthus og Ur skal igamle dage have været gaarde; paa Urs eiendom skal der have staaet en kirke, hvis nogle skal findes paa Nordgaarden i Froland. Bebygningen med pladse er meget almindelig; paa de mange steder, hvor der er et stykke jord til ager, er en husmandsplads.