Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/597

590 BRATSBERG AMT. Det dyrkbare land ligger dels i lierne, dels i dalbundene. Age1–jorden er i regelen frugtbar, men bryd.njngen tung, da der er megen sten i jorden. De bebyggede dele af hovedsognet og Eidsberg annekssogn ligger lunt til, især Laardal hovedsogn Arealet af dyrkbar jord er indskrænket, saa agerdyrkning er ikke hovednæringsvei Kornet modnes imidlertid hurtigere paa nogle gaarde end paa andre, alt efter beliggenheden. Annekset Høidalsmo er udsat for frost paa kornet. Kun i de nederste dele af herredet er der lidt frugtavl og havedyrkning. Der avles lidt æbler, pærer, kirsebær, ribs og stikkelsbær samt de aller almindeligste kjøkkenvækster. Arealet er saaledes udnyttet: Ager . . 1.8 km.2 Eng . . . 7.0 » Ager og eng ..... . . . 8.8 km.’ Skog ............. . 120.0 » Udmark, snaufje1d, indsjøer, myr, sne, is . . 159.2 » “ 288.0 km.9 Herredsstyrelsen har angivet værdie11 af 1 maal jord til 120 kr., og omkostningerne ved dyrkningen af 1 maal til 30 kr. U(lsæd og avl pr. maal og foldighed. Udsmd. Avl. Fo1d. Rug . . 35 liter 2.5O hl. 7 Byg . . . 35 » 3.00 » 8 Havre . . . 35 » 3.00 » 8 Poteter ...... 485 » 34.00 » 8 Laarda1 har endel udyrket jord, muldjord og sandblan- det jord. Der er ikke opdyrket synderlig nyland i de senere aar. Korndyrkningen er aftaget lidt, medens potetdyrkningen er til- taget noget. Dyrkning af turnips og græsfrø er uden betydning. Der er kun l slaamaskine i heri-edet, og brugen af forbed- rede redskaber er ikke almindelig. O I Laardal hovedsogn er gode fj eldbeiter. Høavlingen hjemme er forholdsvis ubetydelig, da engene er smaa. Meget foder faaes paa heiene og kjøres hjem om vinter-en. I januar 1891 var der i herredet: