Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/611

Denne siden er korrekturlest
604
BRATSBERG AMT.


Tokkes dalføre er den sydvestligste sidedal til Skiensvasdragets dalføre.

Den nedre del af dette dalføre gaar nordover langs grændsen mod Laardal, østfor Hovdestad kommer det helt ind i Vinje og fortsætter i samme retning under navn af Aabøelvens dalføre; ved gaarden Øen deler det sig gaffelformig i to grene, som begge udmunder ved Totakvatn; herfra omkring denne betydelige indsjø faar dalføret nordvestlig retning langs grændsen af Rauland, og gaar saa snart helt ind i Rauland herred, hvorpaa det atter længere op kommer ind paa Vinjes grændse som dalførets øvre del eller Saangas dalføre; langs Saangavatns vestre bred og videre langs Saanga i nordvestlig retning er dette dalføre grændseskjel mellem Vinje og Rauland, indtil det fra Hellevøtns øvre ende gaar ind i Røldal herred i Søndre Bergenhus amt.

Dalene nedre del eller den egentlige Tokkedal er sydligst en mellem steile fjelde trangt indesluttet dal, hvor de høitliggende gaarde ligger paa en slakere del af skraaningen.

Omkring Nesland annekskirke er der et bakkelandskab, og den Vinje tilhørende dalside blir mere aaben, og her er en vel opdyrket og befolket bygd.

Dalen kommer saa helt indenfor Vinje, og her er begrændsningen vistnok for størstedelen tildels steile fjeldskraaninger, men der er dog adskillige gaarde og ikke faa pladse.

Paa sine steder — særlig paa østsiden — blir dalen noget mere aaben; navnlig i den del, der kaldes Aabøelvens dalføre; det høie land omkring Vehuskjærringen fjerner sig efterhaanden længere og længere fra dalbunden, og gaar mod denne over i et bakkeland med lave aasknatter.

Dalen svinger nu nordvestover og udvider sig omkring Totakvatn, mod vest er atter den steile fjeldskraaning, der kun giver rum for en enkelt gaard eller plads.

Den øvre del, Saangas dalføre, er en meget trang dal, kun med en del fælæger og fiskerboder.

Landet mellem Tokke — Saangas dalføre og Vinje — Boras dalføre er i den nordre del en sammenhængende, vild og ubeboet, langsomt mod sydøst skraanende fjeldstrækning med forskjellige navne.

Simletinden paa Røldal grændse er en svær, høi nut, under hvilken der er snebræer; Midtnuten og Ormoteggen hæver sig ikke meget over fjeldplateauet, men har stor udstrækning. Paa skraaningen mod Saangas dalføre hæver sig en række nuter, som Vidjeeggen, og paa den mod Boras dalføre skraanende fjeldside ligger Bordalseggen, 1315 m., med evige snebræer; af omtrent samme høide er det trigonometriske punkt Glugvardeggen,