Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/613

Denne siden er korrekturlest
606
BRATSBERG AMT.

et par enlige fælæger; dalen er nu et trangt, dybt gjel mellem steile, mørke fjeldvægge.

Landet mellem Bora- og Kjela- (Flaathøl)-elvens dalfører er vilde fjeldstrøg, fornemmelig i den nordlige del. Her ligger længst mod nord i vinkelen mellem Boras dalføre og det fra samme udgaaende Sandflobækkens skar Ormotheia og Langelfitfond; paa den søndre side af Sandflobækkens skar ligger Mannereggen; videre sydover følger Litlenuten, en betydelig fjeldtop med bratte styrtninger og vanskelig at bestige paa grund af sine steile snebræer.

Østenfor denne, med skraaning mod Bordalsvatn, er det næsten overalt snedækkede Grøneggen.

Sydligere ligger Krytteldyrnut, 1114 m. o. h. og Vaagslinut.

I vinkelen mellem begge sidedale og begrændset af Rafdølaskaret i vest ligger en del af Haukelifjeldet, som er mindre vildt.

Sandflobækkens skar, sideskar til Boras dalføre, gaar fra dettes nordligste del nordvestover ind i Røldal.

Raffdølaskaret gaar fra Flaathølelvens dalføre i nordvestlig retning til Margritvatn; det har nogle faa sætre.

Kjela- (Flaathøl-)elvens dalføre er den anden vestlige sidedal til Vinjedalen; den gaar først ret vestover, svinger saa mod nordvest, udvider sig omkring flere smaavande og senere om de noget større Kjelavatn og Staavatn; fra dette sidste gaar det ind i Røldal.

Dalen er i sin helhed trang og kun lidet egnet for bebygning; i den nedre del er nogle gaarde og sætre, der imidlertid bliver sjeldnere, eftersom dalen stiger; et og andet fælæger ligger i dalens øverste del.

Landet vestfor Vinjeelvens og Kjela- (Flaathøl-)elvens dalfører er vildt med snefjelde. Paa grændsen mellem Vinje, Suldal og Røldal ligger Kista. Betydeligere snefjelde er Kistebunuten, Vasdalseggen, 1657 m. og Fidjenuten, samtlige paa Suldals grændse.

Litledalstinden, Kjelatinden og Skogfonden er alle betydelige nuter; den første er paa grund af sin steilhed meget vanskelig at bestige.

Grønnuten og Simlefond ved Langesævatn er ogsaa temmelig høie.

Nedenfor Holmevatn ligger nordre Dyrskarheia og østenfor samme vand søndre Dyrskarheia.

Paa grændsen mod Valle ligger Sesnuten, 1393 m.; andre høie toppe er Kilsnuten, 1313 m., og Hagedalsnuten.

Den heromhandlede stræknings midtre del er delt ved trange og dybe dale, saaledes Laagefjeldene, Grungefjeldene og Bergbufjeldene.