Bueggen ligger paa grændsen mod Valle, og her træder frem Saaten.
Isoleret hæver sig mellem Ruselvdalens sidedale Store Midtfjeld til en høide af 1 396 m.
Vestenfor Vinjevatn ligger Ormeggen paa grændsen mod Mo herred.
Som regel er fjeldene ogsaa her meget steile, om end ikke saa steile som i nordre del af den heromhandlede strækning. Bergbufjeldet har dog en temmelig stærkt skraanende vestside, der gaar over i de saakaldte «flotter», der er bevoksede med mose og delvis med græs.
Sydligst ligger en fjeldmark mellem Tokke-, Rokke- og Vinjeelven, over hvilken grændsen mod Mo passerer.
Denne strækning er et plateau med en række lave aaser og toppe, og er mindre imposant og mere tilgjængelig; den tætte sæterbebygning viser, at egnen har betydning som fjeldbeite, og her er ogsaa en og anden høitliggende heigaard. Paa grændsen mod Mo er Bessefjeldets toppe.
Af dalfører og skar er:
Forsvasaaens eller, som det længere oppe benævnes, Langesæelvens skar, gaar fra Flaathølelvens dalføre vestlig søndenom Aamlinuten og Simlefond til Langesævatn, hvorfra.det derpaa bøier nordover og taber sig om Ingolfvatn.
Skaret er dybt og trangt med et par sætre paa skraaningerne.
Straks søndenfor dette skar gaar et andet i samme retning om Grungevatn; det bøier sydover langs nordøstre fod af Sesnuten og taber sig.
Det sydligste af de fra Flaathølelvens dalføre gaaende skar, Uraaens skar, gaar som skille mellem Langefjeldet og Bergbufjeldet sydover til Langeidvatn, hvorfra det svinger mod sydvest og forgrener sig; den ene gren gaar vestover ind i Laagefjeldet, den anden sydøstover ind i Bergbufjeldet.
Klevstøelvens dalføre er en sidedal af Vinjeelvens dalføre; fra Nergaard gaar det vestover mellem Bergbufjeldene og Grungefjeldene, og taber sig om de østfor Langeidvatn liggende smaavand.
I den nedre del er denne dal steil, trang og ensom, høiere oppe er der fornemmelig paa den østre fjeldskraaning en meget tæt sæterbebygning.
Ruselvens dalføre eller skar gaar op fra Vinjedalen straks nordfor Vinjevatn østover henimod store Midtfjeld, hvor det forgrener sig omkring Midtfjeld.
Den nordligste gren kaldes Rusleinddalen. Ogsaa dette skar er trangt, steilt og ensomt.
