Byg er saagodtsom den eneste kornsort, der dyrkes.
Agerbrugsredskaberne er ard, tildels plog, harv og græv.
Havedyrkningen er af liden betydning.
Om frugtavl kan der ikke være tale, undtagen paa nogle faa gaarde i Nesland.
Ribs og stikkelsbær kan nok dyrkes, men det er faa, som dyrker dem.
Arealet er saaledes udnyttet:
| Ager | 2.6km.2 |
| Eng | 11.8 » |
| Ager og eng | 14.4km.2 |
| Skog | 180.0 » |
| Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr, sne, is | 1021.6 » |
| 1216.0 km.2 |
Herredsstyrelsen har angivet værdien af 1 maal jord til 70 kr. og omkostningerne ved dyrkningen af 1 maal til 30 kr. Skal der brydes op til et par fods dybde, blir omkostningerne 120 kr. pr. maal.
Udsæd og avl pr. maal samt foldighed.
| pr. maal. | avl pr. maal. | fold. | |
| Byg | 36 liter | 2.88 hl. | 8 |
| Poteter | 420 » | 25.00 » | 6 |
Et maal ager kan, naar den er vel gjødslet, bære omtrent 4.0 hl. byg eller 42 hl. poteter. Udsæden er i regelen 40 liter byg eller 5.5 hl. poteter paa maalet, og foldigheden henholdsvis 10 og 7. Men for at opnaa dette, maa ageren være holdt i ren og godt gjødslet stand, hvilket ikke altid er tilfældet.
Større udyrkede strækninger, særlig skikkede for dyrkning, er der ikke, men der er større strækninger, som nok kunde ryddes, om end fordelen blev liden.
I fjeldene i Vinje gives store og gode beiter, der tildels bortleies til befolkningen i Nedre Telemarken.
Høavlingen er paa hjemmemarkerne ubetydelig, da eng, som agerland, er lidet udstrakt; engene afbeites gerne om foraaret af kreaturerne. Det meste hø høstes derfor paa fjeldslaatterne, ofte flere mil hjemmefra. Høet føres hjem paa vinterføret, og høkjørselen udgjør paa mange steder det meste vinterarbeide mellem jul og paaske.
