Svineavlen er ikke tilstrækkelig for behovet, end mindre hesteavlen. De fleste heste indkjøbes fra vestlandet. Endel ungheste indkjøbes og opfostres til salg i de ydre bygder.
Myrer. Der er mange myrer, men ingen større; omkring flere vand er der myrer, som er vanskelige at passere.
Brændtorv er ikke benyttet.
Muldmyrer, som kanske er skikkede til dyrkning, er: Husemyren, Præstemyren, Øgestølmyren og Liemyren. De benyttes nu som slaatteland.
Multemyrene er mange og gode, men kun lidet multer sælges.
Skog. I de lavere egne er der god skog, hovedsagelig af furu, ogsaa af og til gran, og saa er der birkeskog. Asp og heg vokser i herredet.
Skogdriften er af betydning, men der har i en del aar været lidet tømmer udført paa grund af, at skogene tidligere er blevne stærkt anhugne. Her er ikke saa liden skogvidde, men den høie og veirhaarde beliggenhed gjør, at tilvæksten er sen.
De bedste skoggaarde i herredet er: Groven i Aabø og Groven i Mannaas, Sandaak og Særen.
Skogen i Vinje leverer noget stort tømmer af betydeligt omfang.
Prisen paa ved var i 1895: Birk kr. 4.00. Furu kr. 4.00. Gran Kr. 4.00.
Prisen paa tømmer var i 1895: 25 a 30 kr., ca. 9 og 10 tms.
Skog af skyld 49 mark 26 øre eies af udenbygds folk.
Blyerts er fundet i Langsethallen i statens almenning; og et selskab begyndte at bryde ertsen i aaret 1813, men arbeidet blev snart indstillet.
Der er skiferbrud i ytre Vinje. Endel tagskifer brydes saaledes paa Grønliheien i Vinje.
Der er ingen industrielle anlæg i Vinje.
10 personer drev i 1895 handel efter bevilgning eller handelsbrev.
Smør, skind, fugl og træsko tages ofte i bytte ved handelen.
Nogle driver med kvæghandel og hestehandel samt handel med skind og smør m. v.
Kreaturerne opkjøbes om vaaren og drives tilfjelds for at fedes; om høsten føres de udover de ytre bygder og byer, navnlig til Skien. En stor del af ungfæet og de bedste melkekjør sælges paa dyrskuerne til østlændinger.
Vinje spareforening paa Storemyr begyndte i 1891.
Vinje forbrugsforening og Neslands handelsforening er ophørt.
