fra 1866—1886, da det sidste stykke blev kjørbart. Ovenfor gaarden Vaagsli ophører al gaardbebygning; paa Haukelisæteren tætved amtsgrændsen er anlagt en fjeldstue, hvor der fra 16⁄5—15⁄9 holdes skydsstation.
Veiens længde inden Vinje herred er 76 km., hvoraf 50 km. er karakteriseret som god vei.
Haukeliveiens største høide over havet er ca. 1 200 m.
Den arm af hovedveien fra Dalen, der udgaar ved Skaalejuvsvingen, kommer ind i herredet ved Mo grændse ved Skretveit, og gaar forbi Sandaak langs Tokke til sammenstød med hovedvei ved Aamot, er en i 1897 færdigbygget chaussée med 4 m. kjørebredde og indskrænkning til 25 m. samt 1:15 maksimumsstigning. Ved Aamot er en 2.6 m. bred jernbro med 34 m. frit spænd over Tokke. Længde 13.6 km.
Hovedveien fra Dalen kommer ind i herredet ved grændsen paa Børteheien og gaar forbi Svartland til sammenstødet med den anden hovedvei ca. 1 km. ovenfor Vinje bro. Den er bygget som chaussée i aarene 1883—90 med 4 m.s bredde og 1:15 maksimumsstigning.
Den samlede længe af hovedveien er 92.7 km.
Før den heromhandlede vei til Vinje fra Børte- eller Byrtegrænden blev bygget, var veien over Børteheien ikke let at hitte. Et gløtt ind i de fortidens kommunikationer over Børteheien giver følgende hidtil utrykte vers af Ivar Aasen, der sees i 1853 at have været i vildrede om veien til Vinje over Børteheien:
<poem> Vandt er aa vita vegen til Vinje. Grunnen er groen med grus paa alle sidor; inkje geitar-gota ein gong te finna. Kvar i vide verdi er vegen til Vinje?
Upp fraa Byrte-bygdi beint eg stemnde; breid var brauti og bruer paa grovann alt aat øvre bakken; der endast vegen: herre skog eg skygner og skodda uppyver.
