Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/637

630 BRATSBERG AMT. Mellem Hellevøtn gaar den over grændsen ind i Røldal her- red i Søndre Bergenhus amt. Paa Totakvatns østside er i den nedre del aaser vekslende med bakker, hvilke mod sjøen er skikket for bebygning og opdyrk- ning. Her ligger hovedkirken og hovedbygden. Snart faar imidlertid fjeldet steile styrtninger mod Totak- vatn. Gaarde eller pladse nær stranden ligger som regel paa fjeldskraaningen og af og til omgivet af en liden jordflek, hvor et skar eller en kløft munder ud. Bebygningen er ikke tæt, men landet er dog bebygget ogsaa i den nedre del af Saangadalen – her dog mest med sætre. Ovenfor Saangavatn blir dalføret trangt og mørkt; det er den største del af aaret ubeboet, og kun i den korte sommertid fær- des her fiskere og driftebønder; et enkelt fælæger og sjeldnere en fiskerbod er den hele bebygning. Strækningen mellem Saangas dalføre med Totakvatns og Kvennas dalføre med Møsvatn er et høifje1d; særlig er den øvre eller nordre del udpræget høifjeld med myr og vande; landet er ensformet uden vekslende former, temmelig goldt og ufrugtbart; mange steder dækker ikke en- gang mos den nøgne fjeld.flade, dvergbirken er den raadende plaute. Længere sydover bliver formerne mere afvekslende; fjeldet er delt ved skar og k1øfter; men uagtet landet vistnok mister viddens præg og derhos sænker sig svagt, men jævnt nedad, er her endnu toppe, der naar op i 1500–16OO m. og mere; det er saaledes fremdeles høifjeld. .Sydligst sænker landet sig til 900– 1300 m. o. havet. Mellem Saanga og Bjørnaelven er landet høit og fladt, bestaar af de saakaldte «.flotter», som Sauer.flot, en omtrent 10–12 km. lang og 7–8 km. bred slette, og Banflot paa fjeldets skraa- ning mod Saangadalen. Topp e er: Gjeitm(t længst i nordvest, Duergsindenut, Lo.ftnut og ()rmeggen, samtlige mod Saangadalen. Mellem Ormeggen og Græsnut ligger (xÝgle“flot, og østenfor dette hæver sig paa plateauet toppe til en høide af mellem l200–1600 m. og derover, saaledes: Græsnut, 1512 m., Urdvasnut, Moj)eld, Vatndalsnut, 1503 m., Falkenuterne, Salpyteggen, Stokholmen, der falder steilt af mod Vala- sjøda1en, men skraaner langsommere ned mod Halbjørkvamtjern, endvidere Renhornnut; HamenjÍjeld, Tangej)eld, l424 m., Skin-fjeld Goddokeg, og det l624 m. høie Fliseeggen. Paa den strækning, der adskiller Bitudalen fra Totakvatn, er flere nuter, som: –