Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/640

1xAU1.AN1) HERRE1). 633 ninger; gaardbebygningen forsvinder saagodtsom ganske; der er dog fremdeles mange sætre. Vild og snever er ogsaa “Modalen; men bebygningen er temmelig jævn; først i Kvennadalens ud- vide1se om de ovennævnte sjøer bliver bebygningen sparsommere, og sætrene afløses af lægre og fiskerboder. Østfor Kvennas dalføre med Møsvatn ligger vilde, ubeboede fjeldstrækninger med frodige græsgange, der om sommeren fører driftebønder did. þ]jeld.sjøjlot paa grændsen mod Nore er en stor høislette med myr og smaatjern; did pleier rensdyrene at ty, naar de blir stærkt forfulgte. Fjeldtoppe i denne egn er: Blaanuterne, 1218 m., paa hvis top grændsen mellem Brats- berg, Søndre Bergenhus og Buskerud amter støder sammen, Held- sjøberg paa N ore grændse, Hundsnut, Voldhøgda, G;juv.Sy“øhøgda, 1484 m., Storej)eld, 149O m., Hyttej)“eld, Vinikirken, Gjuvikjjeld, 1528 m., Gjuviksaata og Kvamsj)’eld, 1459 m. 1S’kvætas skar gaar sa Hansevatn i Kvennadalen nord- nordvestover om Skardbutjernene mod Fjeldsjøen, hvor det bøier vestover og derpaa sydvestover om Dargasjøen. Fra dette gaar nordøst1ig Skrællaelvens skar frem om Gjuvsjøen; begge skar er trange og ensomme. Haa1as dalføre (Slettedalen1) kommer ind fra Tinn her- red og danner med nordvestlig .– retning grændsen mellem dette og Rauland, lige til det naar over Buskeruds amtsgrændse og gaar ind i Nore; der er et par ikke uanselige indsjøér, nemlig Vraavatn og Kallungsjøen, men dalføret er forøvrigt trangt og ubeboet. Det har en sidedal, Græselvens skar, som gaar sydover om østre Saurtjern og videre langs grændsen, indtil det straks søn- denom den 1186 m. høitliggende sæter G–r(esdalen – skarets eneste bebygning – gaar ind i Tinn herred. Geologi. Den største og vestlige del af Rauland herred er granit, i den østlige del danner telemarksskifere det faste fjeld; allervestligst er mindre strækninger af lerglimmerskifer. Mellem Totakvatn og Møsvatn findes felter med erra- tiske blokke og moræner. Urebøuren er en svær ur ved Totakvatns øvre ende, hvilken gaar tvertover dalen og opover paa den anden side. Det er et stort skred fra Raulandsjjel(let og skal have gaaet over vandet og l-1.5 km. opad et paa den anden side liggende fjeld. Gjen- nem skredet rinder Saanga ud i Totakvatn. Et helt bygdelag med en kirke skal ved dette fjeldskred være ødelagt. En stor sten staaende midt i uren kaldes endnu Kirkestenen.