Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/648

RAU1.A1v1) H1::RHEo. 641 I herredets syd1igste del er myrene mindre og hindrer ikke færdselen. Torv som brændsel anvendes ikke, skjønt det er smaat nok med skogen. De store myrer, som de omkring Møsstrand, er uskikkede for dyrkning, da de ligger henimod 94O m. over havet. Møsstrand samt en del af Rauland og Øifjeld har mange og gode multemyrer; der blir ogsaa solgt en del, men dog ikke saa meget, som der kunde. Skog. Rau1and ligger høit og er at betegne som fattigt paa skog; skogen er mest løvskog – birk – der vokser i lierne og paa skraaningerne, men den er som regel af smaa dimen- sioner. Høiderne er bare. Skogdriften giver derfor lidet udbytte De fleste gaarde i Rauland og Øifje1d har dog skog til husbehov, flere endog lidt til salg. Men træerne er korte, krogede og kvistfu1de og ufor- holdsmæssig rodtykke i forhold til toppen og høiden, saa de af- giver ikke noget bekvemt trævirke. Fra Øifjeld er desuden trans- porten til vasdrag besværlig og flødningsomkostningerne betydelige, saa det lønner sig lidet at hugge tømmer til salg. De skogteige, der ligger nogenlunde belei1igt, er mere og mere solgte til frem- mede til udhugst. Ved Lognvikvatn er den mest væksterlige gran- og furuskog i Rauland; den staar her i ly for nord- og østenvinden. Paa Møsstranden findes kun birkeskog, hvorfor hustømmer maa kjøbes i Rauland og med stort besvær bringes over fjeldene til Møsvatn, hvorpaa det saa videre flødes til bestemme1ses- stedet. Nu vokser der kun birk ved Møsvatn, men i gamle dage har der været furuskog, hvorom vidner de tyrirødder, som fin- des mange steder i myrerne. Det er større og mindre fururødder, som ligger i myrerne, fornemmelig paa Møsstrand findes disse rødder. Paa grund af den betydelige høide over havet vokser birken helst som kratskog. Naar løvet er udviklet, hugges kviste af de unge birke. Løvet bindes sammen i knipper, tørkes og bruges om vinteren til sauerne. Udover vinteren hugges ogsaa grener og kvister af træerne, hvilke kvister gives kjørene at tygge «beit». Man me- ner, at de ikke trives godt, uden de faar beit i tilstrækkelig mængde. En masse brisk dækker skogbunden og hindrer paa mange steder birkens vækst. 41 – Bratsberg unt. II.