Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/657

650 BIlA’l’SBERG:mT. her taaler ikke en lydforbindelse som lg, hvorfor Helge blir til «Høie», Elgfjeld til «Øifjeld» o. s. v. De forskjellige meddelelser, man kan faa i bygden om dens fordums herlighed, tætte bebyggelse, gamle tomter efter kirker, præstegaard, sorenskrivergaard, ja endog en kongegaa1:d paa «Røikildsaasen», sydligst i bygden, synes at savne al grund. Om Øifjeldets nedrevne stavkirke vides kun, hvad der oven- for er-berørt, at den ifølge en besigtigelse i 1668 var opført af stavværk og som sædvanlig omgiven med svaler. Dele af por- talen er komne til universitetets samling. Kirkens Sogn nævnes 2 gange i middela1deren, den 26de august 1401 og 1453. Kirke bleve bygget for Møsstranden, paa gaarden Killing- l1ovden efter resolution af 29Z1O 1847 (kapel). Ved resolütion af 3“Z1o 1859 henlagdes Møsstranden som eget sogn til det nye Rau- land præstegjeld. Efter Wille, Sillejords beskrivelse, skulde der være levninger af en ældre kirke paa Frøiesæteren øst for Ho1vik i Møsst1–anden sogn (stedet ligger formentlig indenfor Tinn præste- gjelds grændser). Jfr. sagnet om Fornesbrunen i Daaes Norske Bygdesagn II (Aarsb. foren. t. u. F. B. 1868, 147), der forud- sætter, at Møsstranden i middelalderen hørte til Rauland sogn, som vist er det rimelige. I gamle dage havde man ikke engang begravelsesplads ved Møsstranden, og først i 1850 blev kirke færdig; det er en vakker kirke, opført for offentlige midler. Nu forberedes ung- dommen til konfirmationen, ligesom der konfirmeres paa selve Møsstranden, medens de før maatte møde frem paa Vinje præste- gaard til konfirmationsforberedelse en gang ugentlig. Ligene maatte føres over fjeldene til Rauland kirkegaard, om vinteren paa kjælke, om sommeren paa hesteryggen. Veie. Kommunikationerne er mange steder besværlige Værst stillet er Møsstranden, hvor der ikke findes andre veie end fodstier og kreaturveie. Hele dette sogn kan ikke opvise et eneste hjulredskab, ikke engang en høvogn. Møsvatn er her den egentlige landevei baade sommer og vinter. Veiforbindelsen med hoved- sognet er en besværlig ridevei, der fører over store stenede strækninger og bløde myrer. Af saadanne veie er der 3 eller 4 mellem Rauland og Møsstranden, alle daarlige. Den bedste er «præstevegen», som gaar fra præstegaarden til Aastøl ved Møs- vatn, hvorfra veien fortsættes over to arme af dette vand til Møsstrandens kirke ca. 17 km. Dog maa man midt paa denne vei paa fjeldet passere Bitu, og den vokser og er saa strid, at det er farligt at passere den baade for hest og karl. Det er ikke vanskeligt eller kostbart at faa bro.