Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/658

BAU1.AN1) HERRE1). 651 Fra Møsst1–anden maa folk om vinteren føre sit vildt og sin rakørret med stort besvær over fjeldene til Rauland og videre ned igjennem til bygderne. Kan man ikke komme frem med hest, selv om man hinder «trug» paa den, drager møsstrændin- gen selv kjælken. I førefaldet kan veien i løbet af en 5 a 6 uger være ufar- bar med hest. W Hovedveie findes ikke i herredet. Af rodelagte kjøreveie har herredet kun bygdeveien fra hovedveien gjennem Laardal over Øijjeld kirke til Rauland kirke. Veien er en 3 m. bred, tildels noget bakket D vei, af hvilken de Ve i amtmandens femaarsberetning 1876–80 karak- teriseres som god, og den resterende tredjedel som slet vei. Den samlede længde er 27’.6 km. Af kjørbare gaardveie findes yderst faa, og ingen af nogen mere almindelig betydning Vinterveie. De fleste rideveie benyttes om vinteren som vinterveie, uden at dog nogen af dem har nogen mere alminde- lig betydning. Snestorme kan pludselig ryge op i Rauland, og den lette sne kan komme i bevægelse, saa himmel og jord synes at staa sam- n1en, og det fyger, saa man næsten ikke kan aabne øinene. Et- hvert spor af vei kan da hurtig udslettes, og man udsætter sig for at blive staaende fast med hest og slæde i snefonnerne. Det kan da ofte være vanskeligt at naa frem til folk, da gaardene ligger saa spredte. Afstanden fra skydsstationen Svalestuen i Rauland er: til Rauland .... . 3 km. (bet. f. 5). » Mogen i Høidalsmo .... 38 » Rauland herred er delt i 8 skolekredse med 116 un- dervisningsberettigede børn, 4 lærere, 1 lærerinde. Den ved skatteligningen antagne formue var i 1894 699 7O0 kr; den udlignede herredsskat var 7150 kr.